Nyheder14. januar 2018

Mikkel Kessler lærer sønnen at bokse

Mikkel Kessler i ringen med sønnen Romeo
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel-kessler-14012018.jpg
 Foto: All Over Press

Mens Mikkel Kessler venter på sit comeback i den professionelle bokseverden, holder han formen ved lige med sparringsrunder med hele familien.

Forleden var han i ringen mod sin forlovede Lea Hvidt, hvor han, da hun glemte paraderne, gav hende et kærligt dask på den en kind, der kom lidt bag på Lea Hvidt.

Det kan du se herunder, hvor det er tydeligt, at den tidligere 'champ' ikke har glemt det hårde håndværk i bokseringen.

Senest er det så sønnen Romeo, der er hoppet ind i ringen til farmand.

Det fremgår af en video, Mikkel Kessler har lagt på Facebook.

Her bokser han med Romeo, der får lov til at slippe kræfterne fri, mens Mikkel Kessler til stor morskab for Romeo lader som om, han bliver hårdt ramt.

Til sidst 'slår Romeo Mikkel Kessler i gulvet', og det ender under højlydt latter med en dejlig brydekamp mellem far og søn.

Du kan se 'kampen' herunder:

I den mere alvorlige afdeling trækker det ud med det comeback til de professionelles rækker, som Mikkel Kessler annoncerede i marts sidste år.

Han skulle have været i ringen igen i marts i år, men blev i efteråret 2017 syg, så comebacket er udskudt indtil videre.

Han var tilsyneladende blevet bidt af en skovflåt og udviklede Borrelia.

Borrelia-infektionen, som man kan pådrage sig efter et flåtbid, kan give både lammelser og viser sig som oftest som feber, træthed samt smerter i hoved og ryg.

Mikkel Kessler har selv fortalt, at han begyndte at føle sig utilpas i september sidste år.

- Jeg begyndte at føle mig syg omkring for omkring fire uger siden. Jeg var træt, mine muskler var ømme, og jeg kunne ikke træne. På det tidspunkt havde jeg ingen idé om, hvad der var årsagen. Jeg fik taget blodprøver, som ikke viste noget, og det var ikke før, at jeg fik foretaget en lumbalpunktur (en rygmarvsprøve, red.), at lægerne kunne identificere problemet, fortalte Mikkel Kessler ifølge BT.

Mikkel Kessler er ikke selv klar over, hvornår han er blevet bidt af skovflåten, og han havde ikke selv opdaget eventuelle røde mærker omkring biddet, som ellers er et typisk symptom på et skovflåtbid.

Han er dog meget taknemmelig for, at bakterieinfektionen blev opdaget tidligt, så han forhåbentlig slipper uden mén.

Sponsoreret indhold