Mikkel Hansen: Se hans spøjse garderobe

Vi kender ham bedst i sit håndbold-outfit, når han flyver rundt på banen og forsvarer de rød/hvide farver.
Når Mikkel Hansen ikke spiller bold, er det imidlertid alt andet end sporty antræk, han hiver ud af garderobeskabet hjemme i soveværelset.
Oftest står den på lidt for korte bukser, der står i skarp kontrast til det lange hår.
Mikkel Hansen: Amok i sprut og damer
Og håndboldstjernens spøjse sammensætning af tøj er da også faldet SE og HØRs modesherif Mads Christensen for brystet. Tidligere på året skrev han eksempelvis:
"Modepolitiet holder et vågent øje med håndboldhelten Mikkel Hansen, som tydeligvis har sin helt egen stil.
I første omgang tænkte jeg, at han må være svagtseende eller galoperende ligeglad, men nu har jeg forstået konceptet: Mange sportsstjerner kæmper for en velgørende sag.
Mikkels må være de hjemløses tarv, og i sin sympati for dette værdige formål går han hele vejen … hele vejen!"
Så kan det vist ikke siges meget tydeligere.
Se tre af sportheltens tøjkreationer herunder:

Til Copenhagen Fashion Week 2011 dukkede Mikkel Hansen op til modeshow i korte bukser og matchende hue og sokker. Med ham var kæresten Julie. (Foto: All Over)

Cowboyjakken er kun knappet i øverste hul, bukserne stumper og der er ingen strømper. SE og HØRs modebetjent Mads Christensen var ikke imponeret. (Foto: Claus Poulsen)

De stumpede bukser og strømpeløse fødder er et fast indslag i håndboldheltens garderobe. (Foto: Dan Mariegaard)
Mikkel Hansen: Vild shopping i Paris