Nyheder5. februar 2017

Mikkel Boe Følsgaard: Ofrede sig for bokserolle

Den populære skuespiller Mikkel Boe Følsgaard måtte både droppe yndlingsmaden og sofahygge, da han skulle gøre klar til rollen som Jørgen ”Gamle” Hansen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/xgc00.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Mikkel Boe Følsgaards karriere kører på skinner. Ikke nok med, han har haft kæmpe succes med sin rolle i DR1-serien ”Arvingerne”, så er den nybagte far nomineret ved dette års Robert Prisen i kategorien årets bedste mandlige hovedrolle for sin pragtindsats i filmen ”De standhaftige”.

Lige nu er han på barsel, men det stopper ikke Mikkel Boe Følsgaard fra at holde liv i karrieren.

2017 bliver nemlig et år, hvor den 32-årige far får en del at se til. Foruden familieforøgelsen, så har den ambitiøse skuespiller også en del på tegnebrættet.

Ud over at være inde over en del filmprojekter, så spiller han med i filmen om bokselegenden Jørgen ”Gamle” Hansen med titlen ”Den bedste mand”, der har premiere til juni.

For at blive klar til rollen som den stjernebokser, som Jørgen ”Gamle” Hansen nu var, så har Mikkel Bo Følsgaard virkelig gjort sit, for at kunne leve op til legendens fysik.

- Jeg har trænet et halvt år sidste år. Fem gange om ugen - bokset med en personlig træner, sagde han, da han stillede op til et interview med Blockbusters Søren Høy.

Men for at komme i fabelagtig fysisk form, var Mikkel Boe Følsgaard nødt til at give afkald på en hel del af hans yndlingsspiser. Og det gjorde lidt ondt i den populære skuespillers hjerte.

- Det var fedt, mens det stod på, og så da det var overstået, så skulle jeg bare have nogle fadøl og nogle flødeboller, uddybede han.

Se klippet med Mikkel Boe Følsgaard herunder:

Sponsoreret indhold