Nyheder10. november 2016

Mikael Birkkjær: Køber sommerhus med sin dommer-kæreste

Den 58-årige "Borgen"-stjerne har fundet kærligheden igen, og det nye par har købt et sommerhus i det Nordsjællandske.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-690121.jpg
 (Foto: All Over)

58-årige Mikael Birkkjær havde næppe fået solgt sin villa i Valby, før han var ude med spenderbukserne igen. For 2,5 millioner kr. har skuespilleren købt et lille sommerhus nær Frederiksværk.

Men "Borgen"-stjernen står ikke og mangler et helårs tag over hovedet. Han er nemlig ifølge folkeregistret flyttet ind hos sin kæreste, den 48-årige byretsdommer Jeanett Bukhave.

I 2010 fortalte skuespilleren til Ekstra Bladet, at han godt kunne lide stærke kvinder.

– Der er da noget spændende over kvinder med magt, sagde den populære scenekunstner.

Og det må man da sige, hans nye scoring har.

Selv om Jeanett Bukhave ikke er registreret som medejer af sommerhuset, har hun ”fået lov” at hæfte for et kreditforeningslån på 1,5 millioner kr.

Sponsoreret indhold