Mick Øgendahl vinder stor pris i Cannes

Mick Øgendahl har vundet en gulddelfin i Cannes for ’Bedste dokudrama’.

Mick Øgendahl har vundet en gulddelfin i Cannes for ’Bedste dokudrama’.

(Foto: DR)

Mick Øgendahl rejser hjem fra filmbyen Cannes i Sydfrankrig med en fornem pris under armen.

Komikeren og hans programserie på DR1 om de store, danske forfattere har nemlig vundet en såkaldt gulddelfin i Cannes for ’Bedste dokudrama’.

Det skriver DR.

Torsdag aften blev der uddelt de såkaldt Dauphin d’Or-priser ved Cannes Corporate Media & TV Awards, og her blev ’Øgendahl og de store forfattere’ altså hædret med en gulddelfin for at være ’Bedste dokudrama’.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mick Øgendahl i Cannes med sin statuette. Foto: DR

Mick Øgendahl, der nok ellers er mest kendt for at stå på komikerscenen, fortæller til DR, at han er ovenud lykkelig over den anerkendelse, som han og resten af holdet bag ’Øgendahl og de store forfattere’ har fået:

- Jeg kan ikke få armene ned. Først en kæmpe anerkendelse fra den danske lærerstand, som nu vil bruge det som undervisningsmateriale – og nu udlandet. Den kvalitet, jeg kunne se i formatet inden programmerne blev lavet, er nu blevet bekræftet endnu engang. Det er dejligt, når en original og uortodoks tilgang til stoffet kan brænde så meget igennem. Så er missionen lykkedes til fulde, siger Mick Øgendahl til DR.

DR fortæller, at man går med planer om at lave endnu en sæson af det populære program, hvor Mick Øgendahl rejste tilbage i tiden og mødte nogle af landets allerstørste forfattere.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close