Nyheder22. december 2017

Michala Kjær: Får hus af mor

Michala Kjær står nu som ejer af villaen i Hellerup, der har kostet næsten 6,4 mio. kr.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_159.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Michala Kjær behøver ikke længere at spørge sin mor, hvis hun skulle få lyst til at sælge huset i Hellerup, som i fem år har været hendes hjem.

Janni Spies og Christian Kjærs 28-årige datter har nemlig helt formelt fået overdraget den 251 kvadratmeter store villa, som Janni for fem år siden købte til sin øjesten.

Julegaven har ifølge tinglysningen en værdi af 6.375.000 kr. og er fri for kreditforeningslån.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/janni-spies-og-michala-kjaer.jpg
 Foto: All Over
Janni Spies har overdraget den 6,4 mio. kr. dyre villa til sin datter. (Foto: All Over)

Michalas 20-årige lillebror Christopher overtog sidste år en københavnsk kvistlejlighed på 152 kvadratmeter. Den fik han for 3,8 millioner kr.

Se billedet af omsrådet, hvor Michala Kjærs lækre villa ligger herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/michala-kjaers-hus.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Michalas hus ligger i ambassadekvarteret nord for København. (Foto: Thomas Laursen)

Paradise-Patrick og millionærdatteren Michala Kjær

I september erfarede SE og HØR, at "Paradise Hotel"-fyren Patrick Brylov og millionærdatteren Michala Kjær dater.

De to skulle have været på flere dates sammen, mens de dog ikke er kommet så langt, at de vælger at kalde hinanden for kærester.

Turtelduerne er dog ikke meget for at fortælle om deres forhold til hinanden.

Ifølge Michala Kjærs PR-agent, Signe Sehested Lund, har Michala Kjær ingen kommentarer.

Heller ikke Patrick Brylov har meget at sige om forholdet.

- Jeg har ingen kommentarer, når han at få sagt tre hele gange til SE og HØR, inden snakken om hans nye flirt er forbi.

Kendte fyre er ikke fremmede for 28-årige Michala Kjær.

Hun har nemlig tidligere været kæreste med Remee, bordtennisstjernen Michael Maze og designarvingen Frederik Bagger.

Sponsoreret indhold