Nyheder19. december 2014

Medina: Magtesløs mod misbrug

Popdronningens berømte ansigt bliver stadig brugt til at narre folk
Af af
Medinas bagland kæmper for at finde de folk, der konstant misbruger hende i falske reklamer
Medinas bagland kæmper for at finde de folk, der konstant misbruger hende i falske reklamer
 Foto: Dan Mariegaard



I et halvt år har der floreret reklamer for mirakuløse slankepiller med Medina som trækplaster.

Firmaet bag bruger før og efter-billeder af den danske superstjerne, som de hævder, har brugt deres produkt til at smide ni kilo på en enkelt måned.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Misbrugt

Siden Medinas bagland blev opmærksom på, at popdronningen bliver misbrugt ulovligt, har de gjort alt, hvad de kunne for at få stoppet reklamerne. Det fortæller hendes manager Thomas Børresen til SE og HØR.

- Vi prøver alt, hvad vi kan for at få det stoppet. Det er ulovligt brug, slår Thomas Børresen fast.

LÆS OGSÅ: Medina misbrugt i reklame

For en måned siden brugte Medina sin Facebook-side, som har næsten en halv million følgere, til at advare sine fans om, at slanke-reklamerne ikke har noget med hende at gøre.

Samtidig arbejder IT-afdelingen på hendes pladeselskab Universal på at finde synderne, der misbruger stjernens gode navn og flotte figur til at sælge deres produkter. Men de er magtesløse over for misbruget.

LÆS OGSÅ: Rasende Mascha: Min datter bliver misbrugt

- Vi har fået det lukket et par gange, men de dukker op igen, siger Thomas Børresen og understreger, at de arbejder på højtryk for at få det stoppet.

Alligevel kan man stadig støde på reklamerne, der bl.a. dukker op som links på Facebook og senest på et af Danmarks mest besøgte nyhedssites.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Jeg blev misbrugt

Firmaet bag slankeproduktet skifter adresse, men salgstalen fra Medina er nøjagtig den samme, som dengang den første gang dukkede op i sommer.

"Medina siger, at denne tilskudskombination har været nøglen til hendes berømte mellemgulv. Når hun forbereder sig til film, benytter hun begge disse produkter for at forbrænde fedt og øge sit energiniveau.", lyder det på slankeproduktets side.

Se den ulovlige reklame her (link fjernet).





Sponsoreret indhold