Medina mænger sig med statsministrene
Det er ikke just fordi Medina, Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning, Jan Gintberg og Adam Price har meget tilfælles til hverdag.
Men i går aftes var alle seks med til optagelserne på DR-showet Året der gik, og det gjorde sangeren helt kendis-kulret.
Allerede tidligt på aftenen var Medina starstruck, da hun blev placeret ved siden af Susanne Bier - og det var hun selvfølgelig nødt til at dele med sine fans på Twitter.
- Jeg spiser sovs (der er meget sovs på min tallerken) og kartofler ved siden af Susanne Bier, Anders Fogh, Morten Olsen og Lars Løkke!!!! Øhm!!!! Det har jeg alligevel ik prøvet før!, skrev hun kort efter igen.
Læs også: Naturister vilde med Medina
Senere tullede den nuværende statsminister så ind i lokalet. Og så kunne Medina næsten ikke styre sin begejstring over de mange vigtige politikere.
- Helle T er li kommet....! Jeg føler mig malplaceret og meget vigtig hahaa!!! HOOOLDA OP, nu mangler vi bare at Christiansborg falder ned gennem taget:), tweetede hun ivrigt.
Derefter fik den guldkjole-klædte sangerinde ideen, at hun ville have øjeblikket foreviget - men selv en stjerne kan være i tvivl om etiketten i sådan en situation.
Læs også: Medina til pivfræk fest
Så Medina spugte straks sine fans, om hun skulle have øjeblikket foreviget. Og den var de helt med på.
Kort tid efter lå der så et billede på nettet med de seks ovenstående i festtøj under overskriften: !!!!! Toppen af poppen!!!!.
Og det må man sige, at det var.