Her skal hun bo: Medina køber dødsbo

Foto Thomas Laursen

Medina har netop solgt sit hus på Islands Brygge for 14,3 millioner kroner, og popdivaen har allerede fundet sig et nyt sted at bo.

Hun har nemlig købt et dødsbo i Charlottenlund, som hun nu er i gang med at renovere. 

Her har hun fundet sig en 181 kvadratmeter stor villa, der ligger på en 890 kvadratmeter stor grund. 

Huset ligger trukket tilbage fra vejen på en lukket vej, der er derfor mulighed for Medina for at få noget af den fred og ro, som hun har ønsket sig.

Artiklen fortsætter efter billedet


Det er dette hus Medina har købt i Charlottenlund. Det ligger trukket væk fra vejen, så sangerinden kan skærmes for nysgerrige blikke. (Foto: Google Maps)

Tilbage i maj fortalte hun, at det var vigtigt for hende, at hun var tæt på naturen. Og det er hun også i det nye hus, der ligger blot et stenkast fra Charlottenlund Fort og Charlottenlund Slotshave. 

- Jeg er lige flyttet fra Islands Brygge og har købt et nyt hus, som er ved at blive renoveret. Det vigtigste for mig er, at jeg er omgivet af natur, og at jeg ikke skal gå særlig langt med mine hunde, før der er noget grønt, fortalte Medina dengang til Politiken

Samtidig med at Medina flytter fra København til forstaderne kommer hun også tættere på sin far, Alejandro Fuentealba . Sidste år købte hun nemlig en lejlighed til ham i Charlottenlund.

Medinas nye huskøb er endnu ikke tinglyst, så hvor meget hun har måttet give for den nye villa vides ikke, men frem til den 4. maj var huset stadigvæk online hos mægleren, og der var udbudsprisen 6.995.000.

Medina er single for tiden, men har haft en del mænd igennem de sidste 10 år, dem kan du se i galleriet herunder

Medinas mænd

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close