Nyheder17. maj 2015

Medina bygger palæ til 10 millioner

Popdronningen har haft den helt store pung fremme for at sikre sig sit drømmehus på Islands brygge i København
Af af
Popdronningens pivdyre boligdrøm går nu i opfyldelse.
Popdronningens pivdyre boligdrøm går nu i opfyldelse.
 Foto: Claus Poulsen

Når man har millioner af kroner på kontoen, er det intet problem at købe sin drømmebolig i et af hovedstadens nye hotte kvarterer.

Således kan SE og HØR afsløre, at popdronningen Medina, 32, har smidt mindst ti millioner danske kroner i et byggeprojektet på Islands Brygge for at få sit helt eget palads.

LÆS OGSÅ: Medina til SE og HØR: - Nu vil jeg ha' børn

Sangerinden har nemlig sat sig på ikke blot et, men hele to eksklusive rækkehuse i det nye projekt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ee79d3fdfc5d457fa66fc55f653dad1a.jpg

32-årige Medina danner par med den ni år yngre topmodel Mikkel Gregers Jensen, der til daglig bor i New York. Snart er der dog rigelig plads til både ham og kommende børn i de 300 eksklusive kvadratmeter plus privat have. (Foto: Thomas Laursen)

Hun får dermed en mere permanent residens end de eksklusive lejligheder på lejlighedshotellet STAY. .

Et enkelt af de endnu ikke færdigopførte huse var dog ikke nok for den stenrige popdronning, der derfor har valgt at slå to af husene sammen, så hun rigtig får plads at boltre sig på.

Forlader kendismekka
Husene koster minimum fem millioner kroner pr. styk - men fordi Medina har bestilt det med en række modifikationer, må man forvente, at prisen er endnu højere.

Realistisk set nærmer prisen sig nok derfor 11 eller 12 millioner kroner, erfarer SE og HØR.

Dermed er det slut med at bo til leje for hitmaskinen.

LÆS OGSÅ: Medina er kommet af med sin Aarhus-lejlighed

For tre år siden flyttede Medina i en periode ind i Christian Kjærs Sandbjergvilla i Nordsjælland for svimlende 42.475 kroner i leje om måneden.

Derefter residerede hun - og til dels eks'en Christopher - i en taglejlighed i Københavns absolut hippeste kvarter ved Kødbyen på Vesterbro.

Og derefter altså på STAY - de kendtes yndlingsboligkompleks på Islands Brygge, hvor også Remee, Frederik Fetterlein og ikke mindst eks'en Christopher holder til.

300 kvadratmeter komfort
Men nu er den flotte 32-årige tydeligvis klar til at bygge rede.

For få uger siden kunne SE og HØR da også fortælle, at Medina er blevet vildt skruk.

Hun gik amok med babybilleder på Instagram og gav klart indtryk af, at hun var klar til at få børn med kæresten, den bare 23-årige model Mikkel Gregers Jensen.

"Se, skat. Vores børn", skrev Medina til et billede af to små kønne rollinger.

LÆS OGSÅ: Medina springer ud som skuespiller

Sådan nogle er der da også rigelig plads til i hendes nye townhouse.

I alt vil Medinas dobbeltkøb sikre hende knap 300 kvadratmeter bolig, der ifølge brochuren tilbyder "kompromisløs fokus på kvalitet", og hvor der er "arbejdet minutiøst med alle dimensioner - design i detaljen, funktionel komfort og skønhed i de store linjer".

Som SE og HØRs billeder viser, går der dog stadig et stykke tid, før murbrokker og beton er et drømmepalæ, som popdronningen kan flytte ind i.

Så mangler hun bare at få kæresten med. Han bor nemlig stadig officielt i New York på den amerikanske østkyst.

Sponsoreret indhold