Nyheder8. oktober 2011

Medina bekræfter Bond-casting

Den danske superstjerne er kandidat til at blive Bond-babe i den nye Agent 007-film
Medina har netop lanceret sit første engelsksprogede album i USA, ligesom hun har udgivet sin 3. plade i Danmark. Næste skridt er måske som Bond-babe
Medina har netop lanceret sit første engelsksprogede album i USA, ligesom hun har udgivet sin 3. plade i Danmark. Næste skridt er måske som Bond-babe
 Foto: All Over

Rygterne har svirret i lang tid, faktisk siden SE og HØR for 2 måneder siden, som det første medie, kunne berette, at Medina har været til casting som ny Bond-Babe.

Hidtil har hverken Medina eller hendes manager villet fortælle noget, men nu tager superstjernen selv bladet fra munden og bekræfter i denne måneds udgave af Eurowoman, at castingen har fundet sted. Det skriver B.T.

Læs også: Pamela: Medina laver skodmusik!

- Jeg regner ikke med at få den, for jeg er jo oppe mod professionelle skuespillere. Det ville da betyde rigtig meget for mig, hvis jeg fik et ja, men jeg tager det helt stille og roligt. Jeg er bare glad for at blive spurgt. Det er en udfordring, og det er sjovt at finde ud af, at man godt kan flytte sine grænser. Skuespil er jo grænseoverskridende, fortæller Medina.

Selve castingen var også en grænseoverskridende oplevelse for den 28-årige superstjerne. Først turde hun slet ikke gå derind, men fik dog taget sig sammen efter en SMS-udveksling med en veninde.

Læs også: Dan Rachlin raser over Medina

- Det var min første casting af den slags, så jeg kommer ind og bliver spurgt: "Have you done any acting before?" "No," svarede jeg. "Have you done any castings before?" "No". Og så sad jeg bare der og tænkte: "Urrgh, det går aldrig det her." Men det gik ok, siger Medina.

Hendes manager bekræfter i B.T., at de stadig venter på svar fra Bond-producenterne.

Sponsoreret indhold