Fejlmeddelelse

  • Warning: Illegal offset type in isset or empty i filter_format_load() (linje 175 af /modules/filter/filter.module).
  • Warning: htmlspecialchars() expects parameter 1 to be string, array given i check_plain() (linje 1856 af /includes/bootstrap.inc).

Mascha Vang: Sådan mødte jeg Rasmus

Mascha Vang og Rasmus Jarlov virker måske umiddelbart som et umage par. Det er dog ikke tilfældet, hvis du spørger Mascha selv.

(Foto: Dan Mariegaard)

Det er to verdener, man ikke skulle tro, mødtes. Alligevel er det sket for Mascha Vang, der nu danner par med den konservative politiker Rasmus Jarlov. De to har dannet par i godt et halvt års tid, og nu føler den lækre blogger-mama, at det er på tide at åbne for godteposen og fortælle, hvordan de to mødtes.

- En dag står jeg i en butik inde i Kbh. K, og taler med en ekspedient jeg kender, som er ved at overbevise mig om at jeg helt sikkert skal købe huset i skønne Dragør. Det var faktisk en ret afgørende samtale, da hun virkelig solgte området til mig.

En anden kunde nævnte Rasmus’ navn inde i prøverummet, hvortil hende jeg taler med siger “han er da lige noget for dig”. Egentlig fik vi klaret ret meget på den relativt korte samtale. Hus og mand, det snupper jeg, bum bum!, skriver Mascha Vang på sin blog.

Derefter blev en date sat i stand mellem Mascha og Rasmus, og den hotte politiker hev Mascha med til Kronborg Slot, hvor den stod på privat rundvisning. Hun fortæller, at de snakkede sammen uafbrudt i flere timer, og at de stadig har masser af livlige samtaler i dag.

Hvorfor valget lige faldt på Rasmus Jarlov, har Mascha også set sig nødsaget til at kommentere på. Hun har nemlig før dannet par med vidt forskellige personligheder, nemlig racerkøreren Nicolas Kiesa, som hun har datteren Hollie Nolia med, og komikeren Andreas Bo.

- Det de mænd jeg finder interesse for, har tilfælles, er at de har høje ambitioner og brænder for det de laver. At de har kæmpet for noget, har en ildsjæl, og har modet og styrken til at gå efter det de tror på og vil, uanset hvad det måtte være. Jeg føler selv at jeg har noget ballast og nogle ambitioner, og ville have meget svært ved at sidde i sofaen om aftenen, sammen med en der ikke har samme drivkraft, skriver Mascha Vang i sit nye blogindlæg.

Rasmus bliver efterhånden en mere og mere fast del af Mascha og datterens hverdag. For ikke så længe siden skrev Mascha et blogindlæg om, at Rasmus tog opgaven om, at han skulle hente Hollie Nolia fra børnehave meget seriøst. Og det gjorde simpelthen Mascha helt blød i knæene. Du kan læse indlægget her.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close