Nyheder19. juni 2015

Mascha Vang rejste til Monaco kun for at prøve sko

Mascha Vang er en dyr dame. Den shoppeglade babe rejste næsten 2000 km for at finde den rigtige størrelse på sine nye Chanel-sko
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-77181web.jpg
 Thomas Laursen

Hov, så kom man lige til at hoppe på et fly! Jeg skal noget super, super, super vigtigt. Kan I gætte hvad, og hvor jeg er taget hen?? Skrev Mascha Vang i tirsdags på sin blog.

Og så kunne man jo gætte på mange vigtige ærinder, den skønne blondine kunne have ude i den store verden. Skulle hun møde den amerikanske præsident i Det Hvide Hus? Skulle hun til Syrien og hjælpe flygtninge? Ellers skulle hun til Grønland og forske i klimaforandringer?

Næh. Mascha Vang rejste såmænd de næsten 2000 km til Monaco. For at prøve Chanel-sko. Et ærinde som mange kvinder nok vil give hende ret i ER vigtigt.

- Ja, det er altså her, jeg er taget hen, Monaco! Men det var, som jeg forklarede, i et super vigtigt ærinde. Jeg var nemlig i tvivl, om min Chanel-pusher skulle købe mine Chanel-sko i str. 35 eller 36, så det var bare meget nemmere for alle, at jeg selv tog med. Hold nu kæft… Jeg er taget til Monaco for at købe sko! Ja, gu' er jeg så… Hahaha… Håber fandme, de har dem!! Lyder det på bloggen.

At dømme ud fra Mascha Vangs billede på hendes Instagram-profil havde det lille fyrstedømme rigeligt med Chanel-sko. I hvert fald lige ind til de havde haft besøg af shoppeglade babe, der havde problemer med at få plads til det hele i håndbagagen.

Sponsoreret indhold