Mascha fortiede sandheden om graviditet

(Foto: Dan Mariegaard)

Deltagelsen i programmet "Min fede træner" har bragt nogle sjove oplevelser med for Mascha Vang, det fortæller hun nu på sin blog.

Baben havde i forbindelse med programmet taget en hel del kilo på, og det gjorde, at en butiksekspedient troede, at hun var gravid. 

Mascha valgte dog at tie stille med sandheden, da hun kunne få en god rabat på det, hun var ved at købe. 

- Jeg havde en ret sjov oplevelse i december, da jeg stod i en butik hvor ekspedienten troede jeg var ilykkelige omstændigheder. Det var jeg også hvis man tænker på indhugget i juleslikskålen, men jeg fornemmede hurtigt det ikke var det hun mente. Jeg fik nemlig en ekstra god rabat, fordi jeg da ikke skulle rende rundt efter tilbud i min tilstand, hvortil hun tydeligt hentydede til maven. Indeni var jeg ved at dø af grin, men udenpå holdt jeg facaden, for jeg skulle sgu ikke gå glip af rabatten jo, skriver Mascha på bloggen

De ekstra kilo, der primært havde sat sig på maven, var da også til god hjælp andre steder. Fx når man bare gerne vil hurtigt frem i køen i lufthavnen.

- Lidt som da jeg stod i en lang kø i en lufthavn og havde meget travlt, så fik den lige med “I really need to go to the bathroom” med en hånd på den udspilede mavse. Det var jo ikke løgn, jeg sagde ikke noget der ikke passede, man kan altid tisse en lille tår, og jeg må jo placere min hånd på min egen krop, lige hvor jeg vil, skriver Mascha. 

Det var dog ikke kun lutter lagkage at tage de mange ekstra kilo på. For med hendes ændrede kostindtag kom også en masse negative sidegevinster.

- Jeg er faktisk chokeret over, hvor stort et energitab det var, at udskifte grøntsagerne med brød, pasta og sukker. Jeg mener, jeg faldt altså i søvn på stuegulvet når jeg legede med Hollie Nolia! Min hovedpine og migræne blev markant forværret, og jeg blev trist og mut, fordi jeg sakkede bagud arbejdsmæssigt, skriver Mascha på sin blog

Du kan se "MIn fede træner" hver onsdag klokken 20.00 på TV3. 

Se flere billeder af Mascha i galleriet herunder

Skønne Mascha Vang

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close