Nyheder 4. november 2011

Mary på hemmelig rejse

Kronprinssesen hoppede i går i uniformen og tog til et krigshærget land

Knap havde kronprinsesse Mary vinket farvel til sine royale kolleger Kate og William, der onsdag besøgte hende i Købehavn, før hun strøg afsted på nye gøremål.

I går, torsdag, var Mary således på en tophemmelig rejse til det sydlige Balkan. Nærmere bestemt den krigshærgede stat Kosovo. Som altid, når de royale besøger udenlandske krigszoner, var intet annonceret på forhånd.

Læs også: Kate og Mary: Catfight i Kronebilen

De pæne spadseredragter havde hun ladet blive derhjemme. I stedet var Mary i camouflagefarvet uniform. Det var nemlig i kraft af sin stilling som løjtnant i Hjemmeværnet, prinsessen var i Kosovo.


Mary torsdag i Kosovo, hvor hun overrakte medaljer til hjemmeværnets soldater (Foto: Hjemmeværnet)

Hun besøgte Hjemmeværnets Bevogtningsdeling i lejren Novo Selo i den nordlige del af Kosovo. Med var chefen for Hjemmeværnet og chefen for Hærens Operative Kommando.

Læs også: Mary: Rekrut i hjemmeværnet

Den aktive mor til fire fik en grundig orientering om situationen i Kosovo af en hel række militær-bosser fra såvel Danmark som Tyskland og Frankrig. Og så overrakte hun Forsvarets Medalje til de udsendte.

Sponsoreret indhold