Nyheder29. februar 2012

Mary og Frede: Ødsler med pengene

Kronprinsparret fyrer 625.000 kroner af – om måneden
Det er nemt at være glad og tilfreds, når man ikke mærker krisen.
Det er nemt at være glad og tilfreds, når man ikke mærker krisen.
 Foto: All Over

De rige har som bekendt mange glæder. Frederik og Mary er ingen undtagelse. Parrets privatforbrug lyder på intet mindre end 625.000 kroner om måneden. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Læs også: Mary og Frederik: For umodne til tronen

Ifølge avisens udregninger har kronprinsparret brugt 12.287.142 kroner på varer og tjenesteydelser i 2011. Eller hvad der svarer til lidt over en million kroner om måneden.

Beregninger omfatter ikke udgifter til ansatte. Det betyder, at pengene er brugt på tasker, sko, kjoler, biler, rejser, hotelophold, boligindretning og andet, der kan forsøde hverdagen. Dog gik én af millionerne til administrations- og ejendomsskat, mens 3,5 millioner gik til hoffets drift.

Læs også: Frederik og Mary festede i et døgn

Når de penge trækkes fra, efterlader det Frede og Mary med et privatforbrug på hele 7,5 millioner kroner om året. Altså 620.000 kroner om måneden. Så mens andre danskere har skruet ned for forbrug og luksus, lever tronarvingerne stadig et liv i sus og dus.

Sponsoreret indhold