Nyheder1. maj 2010

Marie: Festede med Bendtner

Prinsessen gav den gas på dansegulvet og festede med tv-baronessens unge kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/royalt/april-maj-juni/bendtnerogmariefestede-jpg.jpg
 Foto: All Over

Omkring kl. 23 fredag aften dukkede prinsesse Marie op på det københavnske in-sted "Cafe A Porta" ved Kongens Nytorv. Hun havde ladet lille prins Henrik og prins Joachim blive hjemme, og greb chancen for at slå sig løs.

- Marie var flere gange på dansegulvet. Hun danser virkelig godt. Hun smilede og grinede meget. Hun så ud til at have det rigtig sjovt, fortæller en af gæsterne til MSN Starlounge.

Læs også:
Galleri: Tillykke Marie

Med sig havde hun stylisten Dennis Knudsen og designeren Charlotte Sparre.

Nære venner
Til festen var også den 22-årige fodboldspiller Nicklas Bendtner, der som bekendt danner par med tv-baronessen Caroline Fleming.

Prinsesse Marie og Caroline Fleming er gode veninder, og Fleming var i sin tid med til at arrangere Maries polterabend inden brylluppet med prins Joachim i Møgeltønder.

I går fortalte den unge fodboldspiller Nicklas Bendtner, hvordan mødet med Caroline Fleming har sat en stopper for hans vilde liv med byture og damer.

Læs også:
Nicklas Bendtner: Jeg elsker Caroline

Men tilsyneladende er det vilde liv ikke helt lagt på hylden. Boldjongløren gik i hvert fald ikke af vejen for at feste med Carolines veninde - men mon ikke prinsesse Marie holdt godt øje med, om den unge knøs opførte sig ordentligt.




Sponsoreret indhold