Nyheder30. maj 2016

Marie Bach Hansen forberedte sig til "Arvingerne" i New York

Skuespillerinden Marie Bach Hansen fra DR-serien "Arvingerne" er hjemvendt fra sin tur til USA, hvor hun både holdt ferie og forberedte sig til næste optagelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlottenborg4.jpg

Marie Bach Hansen har netop været en tur i New York, hvor hun fik tid til både at holde fri og øve sig på sine replikker til "Arvingerne", hvor hun spiller rollen som Signe Larsen.

I øjeblikket er optagelserne til tredje sæson af den succesfulde DR-dramaserie i fuld gang, og det betyder travlhed for hele holdet.

Men når kameraerne ikke ruller, er der tid til at slappe lidt af og gøre sig klar til næste optagelse.

Og det benyttede den 30-årige skuespillerinde for nylig til at smutte af sted til 'byen, som aldrig sover'.

- Jeg har lige været i New York. Jeg var otte dage derovre, og sad og forberedte mig til næste optagelse, og gik ture i Brooklyn, og det var dejligt. Jeg besøgte en veninde, smiler Marie Bach Hansen til SE og HØR. Sammen med resten af skuespillerholdet i "Arvingerne", som bl.a. tæller Trine Dryholm og Jesper Christensen, filmer hun indtil engang i november. - Det kan skifte mellem to til fem dage om ugen, hvor jeg er på, fortæller Marie, da hun forleden besøgte WHY WOMEN?, som er et medieinitiativ i forbindelse med Women Deliever konferencen i KBH.
https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_93.png

Sponsoreret indhold