Nyheder25. november 2021

Marianne købte "smart nok" deal hos Elgiganten på Black Friday: - Måske fik jeg en hjerneblødning

Det er slet ikke sikkert, at en rabataftale hos Elgiganten i samarbejde med elselskabet SEAS-NVE samlet set ender med at spare dig penge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Send en mail til emma@sh.dk

Kunne du godt tænkte dig 500 kroner i rabat?

Det kunne du helt sikkert. Men hvad hvis du i bytte for rabatten skal binde dig til en fast elpris de næste tre år?

Om det faktisk er en god deal for dig, kan de færreste forbrugere næppe svare på i det øjeblik, hvor de står i kassen og skal til at købe et produkt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fb_img_1637762897683.jpg
 Privatfoto

Marianne Nyland Andersen fortrød, at hun endte med at takke ja til at skifte elselskab midt i Elgiganten. (Privatfoto)

Men det er intet desto mindre en deal, du kan blive tilbudt midt i købssituationen i Elgiganten.

63-årige Marianne Nyland Andersen fik selv, hvad hun kalder en "hjerneblødning", og takkede ja til tilbuddet. Det skete, da hun stod i Elgiganten i Odense M og skulle købe en klaptelefon fra Doro til 600 kroner til sin mor.

- Ham ekspedienten var edderbankende god til at snakke. Jeg blev lidt overrumplet.

- Jeg vil normalt ikke sådan skifte selskab, fordi man bliver lovet guld og grønne skove, men det kan vise sig at være svært at komme ud af igen. Måske fik jeg en hjerneblødning, for med al snakken om de stigende elpriser, der er for tiden. For jeg endte med at låse prisen på 88 øre per kWh, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dsc_8881_3-1200px.jpg
 Foto: Lasse Bech Martinussen/Andel

Du kan kun få oplyst prisen, man binder sig til hos SEAS-NVE's elaftale FastEnergi Sol og Vind, i Elgigantens fysiske butikker. (Foto: Lasse Bech Martinussen/Andel)

Marianne Nyland Andersen kom derfor hjem med en telefon til 100 kroner og en ny elaftale. Men inden de 14 dages fortrydelsesret udløb, endte hun med at fortryde.

Hun besluttede sig dog for at undersøge nærmere, om hun faktisk sparede nogen penge. Hun var ikke overbevist, og efter fleres dages research og overvejelser frem og tlibage, endte hun med at vende tilbage til sit gamle selskab - hvor hun endda fik låst prisen til en bedre pris, nemlig 85 øre per kWh i ét år.

Elgiganten presser

Marianne Nyland Andersen har gjort det helt rette - nemlig at regne på det. Der er bare ærgerligt, at forbrugeren først undersøge situationen, efter aftalen af klappet af, mener Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk:

- Det er at presse folk. For alle vil gerne have en rabat - det er klart. Men man har ikke tid til at tænke sig om i den situation, hvor man skal tage stilling til noget, der rækker tre år ud i fremtiden, siger han.

ELGIGANTEN: DET ER VI KEDE AF

På grund af black friday-travlhed har det ikke været muligt at få et interview med Elgiganten.

Kommunikationsafdelingen har dog sendt følgende svar på mail:

”Vi rådgiver vores kunder på en lang række områder, når de handler hos os – i butik eller online. Det være sig både omkring forsikringer, tilkøb, leveringsmuligheder mv. Blot som en service til vores kunder, der står med nyt produkt på hænderne og ofte har brug for råd og vejledning til at komme godt i gang."

"At en kunde oplever det som uhensigtsmæssigt, er vi kede af at høre. Især fordi dialogen med vores kunder omkring forskellige produkter og services skal klæde dem bedst muligt på til at gå fra vores varehuse med nyindkøbt elektronik, som de føler sig godt informeret omkring og klar til at tage i brug.”

Det er kun muligt at bestille elaftalen i en af Elgigantens fysiske butikker hos en medarbejder, og prisen, man binder sig til i tre år, kan ligeledes kun oplyses i butikken og ikke på Elgigantens hjemmeside.

- Det er lige på kanten, og det er lige smart nok i min optik, fortætter eksperten i trygt forbrug.

Det er elselskabet SEAS-NVE, man kan blive kunde hos med elaftalen FastEnergi Sol og Vind for at udløse rabatten.

Men lige netop nu kan være et rigtig skidt tidspunkt at binde sig til en elpris - også selvom der vanker 500 kroners rabat. De høje elpriserne, der er lige nu, kan nemlig sagtens falde igen.

- Situationen, vi har lige nu, skyldes helt ekstraordinære forhold. Så det kan være dumt at låse sig fast til på en pris, der ligger på et for højt niveau.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_bruun_pedersen.jpg
 Foto: Forbrugerrådet Tænk

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, har set lignende deals før. Men det er nyt for ham, at man skal tage stilling i butikken, og at det koblet op på en rabat på et produkt. (Foto: Forbrugerrådet Tænk)

- Så selv hvis du tager din elregning med i Elgiganten og sammenligner med den pris, du låser dig fast til, er det ikke til at sige, om det er en god forretning for dig, siger Morten Bruun Pedersen.

Det vil sige, at selvom du står til at spare 500 kroner her og nu på et par nye, lækre høretelefoner, kan du risikere på sigt, at du ikke har sparret noget på grund af elaftalen.

- Det er ikke sikkert, det er en god forretning for dig, men at det derimod er en god forretning for elselskabet, vurderer Morten Bruun Pedersen.

BLACK FRIDAY-STEMNING

Cheføkonomen vil dog heller ikke afvise, at man godt kan ende med at spare penge på elaftalen.

Humlen for ham ligger i, at man skal tage stilling, mens man står i en presset situation Elgiganten, hvor køen bag en bliver længere og længer.

Lige præcis elektronik er en storsællert til black friday, så der er sandsynligvis mange kunder, der i disse dage vil få tilbuddet i Elgiganten.

- Netop til black friday er der pisket en købsstemning op, så der kan være mange, der vil hoppe på den, fordi de måske har købt for meget og gerne vil spare penge, siger cheføkonomen

Står man i den situation, råder Morten Bruun Pedersen til, at man spørger, om man ikke kan få lov til at tænke over tilbuddet derhjemme og få rabatten på et senere tidspunkt:

- Det får du nok ikke lov til, men jeg synes godt man kan rejse flaget om, at det er en dårlig købssituation. For falder elpriserne, er der samlet set en dårlig forretning.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Send en mail til emma@sh.dk

Sponsoreret indhold