Nyheder25. oktober 2017

Maria Montell: Traf behandlingsforløb i fars kræftbehandling

- Min far kunne ikke tage beslutningen, min mor kunne slet ikke tage beslutningen, så jeg gjorde det, fortæller Maria Montell om farens kræftforløb.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maria-montell.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

En mareridtsjul. Sådan husker 48-årige Maria Montell tilbage på den hårde periode, hvor hendes far Flemming Montell kæmpede med prostatakræft.

– Vi blev selvfølgelig utrolig bange. Det første, man tænker, er: ”Okay. Kræft. Min far skal dø”, fortæller sangerinden, da SE og HØR møder hende i barndomsbyen Espergærde i Nordsjælland.

– Man tror, det er sådan noget, der kun sker for naboen. Men pludselig landede lorten hos os, forklarer sangfuglen.

Det er 15 år siden, at Maria Montells far fik konstateret sygdommen – og i dag er han heldigvis rask.

Som ny ambassadør for Kræftens Bekæmpelses ”Stafet For Livet” vil hun gerne dele sin historie for at skabe opmærksomhed omkring folkesygdommen.

– Der skal bare samles nogle penge ind til forskning, for hvornår kommer der en vaccine? spørger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria-montell2.jpg
 Foto: Peter Grosen

Maria Montell (Foto: Peter Grosen)

Traf beslutning for sin far

Montell skulle træffe et svært valg, da hendes far fik konstateret prostatakræft.

– Min far skulle selv vælge, om han skulle have det fjernet (ved operation, red.), eller om han skulle have stråler. Hvis han fik det fjernet, kunne han måske blive impotent. Med stråling kunne han ikke vide, om han blev helt rask, fortæller hun.

– Det var mig, der sad på Riget med overlæge Iversen og besluttede, hvad min far skulle have. Min far kunne ikke tage beslutningen, min mor kunne slet ikke tage beslutningen, så jeg gjorde det. Jeg sagde: ”Far, jeg synes, at det er det her, vi skal gøre. Vi må tage den chance”. Så min far blev opereret, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria-montell1.jpg
 Foto: Peter Grosen

Maria Montell (Foto: Peter Grosen)

Dødsdom over hovedet

Under operationen viste det sig dog, at nogle prøver, Marias far havde fået lavet, havde forårsaget en blodansamling i maven.

– Så da han vågnede op, var han ikke blevet opereret, forklarer hun.

Der skulle gå et halvt år, før de igen kunne operere ham.

– Hele det halve år, inden blodansamlingen havde lagt sig, og han kunne opereres, var vi en skygge af os selv. For min far sad med kræften indeni. Den jul var den værste nogensinde. Det går ud over en hel familie – det er jo en dødsdom på en eller anden måde, og man ved ikke, om den går væk, siger sanglærken.

Heldigvis gik operationen godt.

– De fjernede det, og det kom så ikke igen. 7-9-13, siger hun med et smil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria-montell-tomas-villum-jensen.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

Privat danner sangerinden par med 46-årige Tomas Villum Jensen. De har været gift siden 2006 og har børnene Smilla, Lilly og Villum.

Læs hele interviewet med Maria Montell i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold