Nyheder13. april 2013

Maria Hylleberg: Bliver paradise-babe på mandag

Den labre Divaer i junglen-dejlighed tjekker nu ind på hotellet
Smukke Maria er nu også paradise-babe.
Smukke Maria er nu også paradise-babe.
 Foto: Nikolaj Grundtvig



Da Maria Hylleberg de Pineda sidste år besluttede sig for at gå på intensiv slankekur, handlede det muligvis ikke kun om, at hun ville være en slankere udgave på sine byture i hjembyen Odense.

Som SE og HØR kunne afsløre som de første sidste år, og som blev bekræftet, da der tidligere på året var paradise-gallapremiere i Imperial i København, kan labre Maria nemlig nu også kalde sig for paradiso - ordet, der bruges om de unge mennesker, der har deltaget i "Paradise Hotel".

Maria har tidligere huseret i både "Sommer i Sunny Beach" og "Divaer i junglen" og havde ellers erklæret, at det var mere eller mindre slut med reality-TV.

Diva-Marias vilde vægttab: Se hende i undertøj

Men fra mandag kl. 22 på TV3 får seerne alligevel mulighed for atter at stifte bekendtskab med en nu tyndere udgave af Maria Hylleberg.

At hun ikke var en del af start-castet, men blev smidt ind undervejs i optagelserne, gjorde dog den mørkhårede sild betænkelig.

Så da hun ventede på et hotel i Mexico inden sin debut, var hun ualmindeligt nervøs før mødet med de andre deltagere, der for de flestes vedkommende på det tidspunkt i spillet havde været på hotellet i lang tid.

- Jeg sad ALT for længe uden for hotellet og ventede. Haha, så det var faktisk befriende at få at vide "it's showtime".
Men jeg var vildt nervøs, og i minutterne inden jeg skulle tjekke ind sad jeg og tænkte "hvad helvede har du gang i tøs, jeg vil ikke alligevel".

Det ville hun dog med andre ord alligevel. Hvad der kom ud af det, kan du se på TV3 mandag aften.

Afsløring: Gæt en ny paradise-babe

Sponsoreret indhold