Nyheder30. juni 2018

Maria Hirse: - Jeg er uskyldig

Maria Hirse føler sig udnyttet i sagen, hvor hun er tiltalt for hæleri og våbenbesiddelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maria-hirse-30062018.jpg
 Foto: All Over Press

Den tidligere bogstavvender i "Lykkehjulet", Maria Hirse eller Mariia Hirse, som hun hedder efter besøg hos en numerolog, er tiltalt for hæleri, indbrudsforsøg og våbenbesiddelse.

Den 46-årige tidligere TV-stjerne skal for retten i september i Helsingør.

Men hun fortæller gennem sin advokat, at hun nægter sig skyldig i alle anklagepunkter, og at hun føler sig udnyttet af mennesker som hun viste tillid.

Af anklageskriftet, som BT er i besiddelse af, fremgår det, at Mariia Hirse er tiltalt for tre tilfælde af hæleri, forsøg på tyveri og for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen ved at være i besiddelse af et knojern. Hælervarerne og knojernet dukkede op, da Nordsjællands Politi sidste sommer ransagede Mariia Hirses hus i Vejby. Ved den lejlighed blev Mariia Hirse og hendes daværende kæreste, der var prospect i rockerklubben Bandidos, anholdt.
Mariia Hirse er blandt andet tiltalt for at have modtaget følgende værdigenstande, der stammede fra indbrud i sommerhuse i Nordsjælland: Et vinkøleskab, en køkkenblender af mærket Kitchen Aid, syv fiskestænger, en billiardkø og to PH-lamper. Kort efter anholdelsen i hjemmet i Vejby kom Mariia Hirse igen i modvind.

Ifølge Helsingør Dagblad blev den tidligere "Lykkehjulet"-pige mandag den 31. juli 2017 taget på fersk gerning på en gård i Plejelt.

Her opdagede ejeren af gården, der er pensioneret politibetjent, to kvinder stå i mørket i sin stald klokken 23 om aftenen.

Da ejeren spurgte, hvad de lavede i hans stald så sent, svarede kvinderne, at de var ude for at se på hestebokse.

Men det virkede altså lidt for underligt for ejeren, der kontaktede politiet. '

- Derefter prøver de at stikke af. Jeg løber efter den ene, der falder og slår sig. Jeg får fat i hende og holder hende fast, indtil politiet kommer. At man vælger at begynde at løbe, når lyset bliver tændt, kan kun skyldes, at man ikke har ren mel i posen, siger gårdejeren til Helsingør Dagblad.

Og ejeren af gården er altså ikke i tvivl om, at den ene kvinde var Maria Hiirse.

Han kunne hurtigt genkende hende på blandt andet stemmen.

https://imgix.seoghoer.dk/maria-miss.jpg

Maria Hirse har tidligere været "Miss Danmark". (Foto: All Over Press)

Det er fra denne aften i juli sidste år, at tiltalen om forsøg på indbrud mod Mariia Hirse stammer. Også i dette forhold nægter hun sig skyldig

I forhold til taltalen for hæleri forklarer Mariia Hirse via sin advokat. - Min klient har forklaret, at alle effekterne tilhørte hendes daværende kærestel. Det gælder alle de påståede hælervarer, knojernet og flyttekasserne med køkkenudstyr. Han havde fået lov til at stille nogle ting til opmagasinering i det sommerhus, min klient havde lejet. Min klient vidste ikke, at der var tale om hælervarer, siger advokat Brian Larsen til BT. Han fortæller, at Maria Hirse er meget frustreret over sagen, som har skadet hendes offentlige renommé. - Hun har det forfærdeligt med, at nogen har udnyttet hende på den her måde, siger Brian Larsen til BT. I forhold til tiltalen for indbrudsforsøg på gården i Plejelt, har hun tidligere forklaret, at det beroede på en misforståelse. Hun og en veninde havde længe talt om at anskaffe sig en hest, og da de tilfældigvis kom forbi gården i Plejelt, der havde annonceret med udlejning af staldpladser, ville de se størrelsen på hesteboksene. Da klokken var 22.45 om aftenen, ville de ifølge Hirse ikke forstyrre ejeren og gik derfor ind af den åbne stalddør. Sagen skal for retten den 3. september i Helsingør.

Sponsoreret indhold