Nyheder12. januar 2017

Margrethe og Henrik fik skideballe af Yvonne

Der var skideballer i luften, da regentparret traditionen tro tog til kostumefest på årets sidste aften.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/f00.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Dronning Margrethe og prins Henrik blev overfuset med alverdens eder og forbandelser, da de på årets sidste aften hilste 2017 velkommen hjemme i Bent Fabricius-Bjerres pragtvilla i Hellerup. Temaet var denne gang Olsen-banden, og derfor skulle dronningen og co. naturligvis have en kollektiv skideballe af skideballemesteren over dem alle: Yvonne.

Med rødt hår, margueritkjole og rap skinger røst satte Helen Toudahl gang i latterkramperne, da hun med sin overbevisende Yvonne-parodi skældte de prominente gæster huden fuld.

– Der var en fantastisk stemning. De var i supergodt humør alle sammen, fortæller 49-årige Helen Toudahl, da SE og HØR møder den rapkæftede falske Yvonne.

I efterhånden seks år har hun givet publikum med grovfilen. Alligevel var det med nerverne uden på den pink kjole, da hun trådte ind i jetsetstuen.

– Jeg var nervøs op til, men fordi der var så god stemning, faldt jeg til ro, fortæller Helen Toudahl, der for et på år siden underholdte et herrearrangement, hvor Bent Fabricius-Bjerre var en del af selskabet.

Selv om hun gør det blændende, er det et rent tilfælde, at Helen Toudahls bijob er at svine selskaber til på bestilling.

– Når jeg bliver ivrig, lyder jeg som Yvonne fra Olsen-banden. Jeg lærte nogle enkelte replikker, og når vi så gik i byen, skulle jeg altid lege Yvonne f.eks. på vej i taxaen. Det syntes mine veninder var helt vildt sjovt, fortæller Helen, der til daglig er product manager i SAS.

Kunne du godt tænke dig en sviner af Yvonne, så kontakt Helen Toudahl på følgende email:

Helen.toudahl@hotmail.com

Læs hele historien om den ”falske” Yvonne og regentparrets nytårsfest i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold