Nyheder17. januar 2022

Mand vinder i lotteri for fjerde gang

En usædvanlig heldig herre fra Pennsylvania har nu vundet knap 30 millioner kroner fordelt på fire lotterigevinster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/19329641611373-1920x1279we.jpg
 Rogelio V. Solis/AP/Ritzau Scanpix

Det er de færreste, der får lov til at vinde den store præmie i et lotteri.

Derfor må man sige, at 55-årige Mike Luciano fra Pennsylvania i USA er noget heldigere end de fleste.

Mike startede nemlig 2022 ud med at vinde en stor præmie i et statslotteri for fjerde gang.

Her lød præmien fra et skrabelod på en million dollar. Det skriver the Sun.

Samlet set bringer det hans gevinstpulje op på hele 4,6 millioner dollar svarende til næsten 30 millioner kroner set med nutidens vekselkurs.

Opfordrer ikke andre til at gøre det samme

De fire gevinster er faldet over en årrække på lidt mere end 20 år.

Første gevinst kom i 1999 og lød på 100.000 dollar. Herefter måtte Mike Luciano vente i 17 år, før han i 2016 vandt hele tre millioner dollar.

For præcis et år siden kunne han så tilføje yderligere 500.000 dollar til puljen, før han i år lagde den sidste million til.

Selv opfordrer den heldige vinder ikke andre til at gøre som ham selv. Det sagde han allerede sidste år efter sin tredje gevinst.

- Jeg vil ikke have, at folk tænker – og det er ikke for at lyde utaknemmelig, det her er utroligt, og jeg kunne ikke være mere lykkelig over det, som er sket – men jeg vil ikke have, folk tror, det også kan ske for dem, lød budskabet fra Mike Luciano.

Er afhængig

Han indrømmer, at der bliver købt for mange skrabelodder i hans husttand.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg er blevet så velsignet. De fleste håber bare på at vinde en gang.

- Men jeg er overbevist om, at ingen vinder så mange gange, uden at de spiller mere end de bør. Jeg er afhængig, siger lotto-vinderen.

Også i Danmark kan vi fortælle fascinerende lotto-historier.

Så sent som i sidste uge kunne man læse om en familie på Sydsjælland, der både vågnede op til en positiv coronatest og en milliongevinst.

Sponsoreret indhold