Nyheder27. januar 2014

Mads Mikkelsen: Blev væk fra Robert

Se, hvorfor skuespilleren ikke var med til den danske prisoverrækkelse
Mads Mikkelsens NBC-serie "Hannibal" kommer ikke tilbage. Foto: All Over
Mads Mikkelsens NBC-serie "Hannibal" kommer ikke tilbage. Foto: All Over
 Foto: All Over



Mens danskerne sad limet foran TV-skærmene for at følge EM-nederlaget i håndbold, var de danske skuespillere samlet i Tivoli Hotel og kongrescenter til årets Robert-prisoverrækkelse.

Men den største danske stjerne, Mads Mikkelsen, glimtede ved sit fravær.

Mads Mikkelsen: Stoppet af politiet

Succesfilmen "Jagten", som han spillede hovedrollen i, var nomineret til hele 15 priser, bl.a. "Årets film" og Mads Mikkelsen selv, som "Årets mandlige hovedrolle".

Alligevel var det kun hans bedre halvdel, Hanne Jacobsen, der dukkede op på den røde løber.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/67a3f399901e48448d97bba32fbfd76f.jpg


Hanne Jacobsen kom alene til Robert-festen. Billedet er fra en tidligere lejlighed (Foto: Thomas S. Laursen)

- Mads er i Toronto, og laver Hannibal lige nu, forklarede skuespillerens kone til BT, da hun ankom.

Hun var blevet instrueret i at hente Mads Mikkelsens eventuelle priser. Men da han vandt prisen som "Årets mandlige hovedrolle", var det hans kollega, Thomas Bo Larsen, der gik på scenen for at takke på Mads Mikkelsens vegne.

Mads Mikkelsen: Stangstiv
Umiddelbart inden prisuddelingen begyndte, havde Thomas Bo Larsen, der også er med i "Jagten", fået en sms fra Mads Mikkelsen.

- Det er noget han godt vil have at jeg skal sige, hvis han vinder noget, så det skal jeg lige se på, sagde Thomas Bo Larsen til BT.

"Jagten" blev også vinder af prisen for "Årets film".


Sponsoreret indhold