Nyheder27. september 2014

Mads Dinesen: Jeg har haft indbrud

Champagnedrengen overraskede selv den ubudne gæst - med en champagnesabel
Af af
Mads Dinesen begynder på skolebænken på mandag
Mads Dinesen begynder på skolebænken på mandag
 Foto: Peter Grosen



Mads Dinesen fik en noget ubehagelig oplevelse, da han sent fredag aften kom hjem efter et hyggeligt besøg på Café Victor. Champagnedrengen havde nemlig haft ubudne gæster i form af indbrudstyve.

- Da jeg kommer ind i lejligheden, kan jeg se, at alle skuffer og skabe ligger spredt på gulvet, og at alle mine ting er rodet igennem, siger Mads Dinesen til SE og HØR og tilføjer, at episoden derefter endda blev endnu mere ubehagelig:

- Jeg sætter mig ind i TV-stuen for at ringe til politiet. Pludseligt kan jeg se en mand gå rundt inde i stuen. Indbrudstyven er der sgu stadig, siger Champagnedrengen, der handlede resolut, da han opdagede den ubudne gæst i sit hjem:

LÆS OGSÅ: Champagnedrengen: Er det bare en coke-joke?

LÆS OGSÅ: Slut med østers og kaviar? Champagnedrengen begynder på SU

- Jeg greb fluks min champagnesabel og kastede efter ham. Jeg ramte ham dog ikke, men lavede i stedet bare et stort hul i væggen. Og tyven nåede at springe ud af mit vindue og flygte. Jeg når ikke engang rigtig at se, hvordan han så ud, siger Mads Dinesen til SE og HØR.

Efter den ubehagelige oplevelse - som Mads Dinesen selv kalder den 'sygeste, han nogensinde har oplevet' - ringede han igen til ordensmagten, der dog meddelte, at de ikke havde tid til at kigge forbi.

Dog ser det også ud til, at den unge erhvervsmand er sluppet billigt - tilsyneladende er der intet stjålet fra hans hjem.

- Mit fjernsyn er her og min iMac. De har måske ledt efter kontanter og ikke fundet nogen, siger Mads Dinesen, inden han tilføjer, at det 'måske var meget godt', at han ikke fik nedlagt indbrudstyven med sin champagnesabel:

- Så var jeg sikkert blevet sigtet for forsøg på manddrab eller et eller andet. Men den virkede jo også efter hensigten, selvom jeg ikke ramte. Det er altid godt at have en champagnesabel tæt på dig, lyder det til slut fra Champagnedrengen.

Sponsoreret indhold