Nyheder13. juli 2016

Mads Dinesen forelsket i teenager

Champagnedrengen har fundet lykken i Randers
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-24263.jpg
 Foto: Peter Grosen

Champagnedrengen, den 25-årige Mads Dinesen, er forelsket og er flyttet sammen med en noget yngre fyr.

Det er den 19-årige Frederik Glerup Christensen, som levemanden er faldet for. Og nu bor de altså sammen i Randers.

Det var mens Mads Dinesen sad i fængsel for økonomisk kriminalitet, at han mødte sin unge udkårne.

- Mens jeg sad i fængsel mødte jeg en fyr, som hedder Frederik Glerup Christensen, og vi har nu kendt hinanden i godt et års tid. Selv om det var svært, lykkedes det for os at holde vores forhold ved lige under resten af min afsoning, og i dag opholder vi os primært i Randers, hvor min kæreste drømmer om en fremtid som lokalpolitiker, fortæller Mads til Ekstra Bladet.

Og selvom Mads Dinesen er meget liberal, så er unge Frederik erklæret tilhænger af Alternativet, som han også agter at stille op for ved kommunalvalget i 2017.

Champagnedrengens flytning til Randers er dog ikke ensbetydende med, at han har skiftet champagnen, det dyre tøj og luksusbilerne ud med Mokaï, Nike Shox og en Aprilia-scooter.

- Lige nu er jeg i København og fester lidt, men slet ikke som i gamle dage, hvor der skulle bruges et par hundrede tusinde kroner om måneden på partykontoen. Jeg drikker da stadig lidt champagne, men i et helt andet omfang. Der er kommet andre boller på suppen, efter at jeg er blevet sat i skammekrogen i Jylland, men det er nok meget sundt. Det er i hvert fald noget andet end de daglige fester på Café Victor, fortæller han til Ekstra Bladet.

Du kan se billedet af Mads og hans teenagekæreste lige her

Sponsoreret indhold