Nyheder1. august 2011

Mads Christensen siger undskyld

Kritikken haglede ned over Blærerøven, da han skrev en klumme om massakren i Utøya. Nu forklarer han sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/30aded498378474c81370db3015bfede.jpg
 Foto: All Over

- Jeg jokkede eftertrykkeligt i spinaten, skriver Mads Christensen i Ekstra Bladet.

Sådan siger Blærerøven om sin klumme i Ekstra Bladet, hvor han undrede sig over at Anders Breivik gik amok i over en time uden at nogen forsøgte at uskadeliggøre ham.

Det fik en hel hær af læsere op af stolene og kritikken haglede ned over Mads Christensen.

Nu forklarer han sig og beklager, at han er blevet misforstået.

Læs også: Verbale tæsk til blærerøven

- Desværre blev det af rigtig mange opfattet, som om jeg bebrejdede de ramte på øen, at de ikke "bare" havde uskadeliggjort morderen. Mange læsere havde desuden tolket min tanke, som at jeg selv "bare" ville være hoppet på ham. Tillad mig derfor at understrege følgende: - Jeg har ikke og har heller ikke ønsket at udtrykke nogen form for mangel på respekt for de mange berørte.

Mads Christensen kan se, at timingen var forkert og det beklager han.

- For de mange implicerede, de mange beslægtede og de mange, der i solidaritet har set sig vrede på mig for min klumme, udstrækker jeg min hånd og beder om forladelse, lyder det for den udskældte klummeskribent.

Sponsoreret indhold