Nyheder14. marts 2022

Madpriser stiger voldsomt: Her rammes du hårdest

Energipriserne har allerede taget en himmelflugt - nu bliver din regning i supermarkedet også højere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SENESTE: Dine frikadeller bliver dyrere

Hvis du har pasta, madolie og babymad på din indkøbsliste, kan du godt forberede dig på et prischok.

For ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik er netop disse fødevarer på himmelflugt.

Det er med andre ord ikke længere alene energipriserne, som stiger voldsomt, selvom de samlet har været med til at få forbrugerpriserne til at stige.

Prisen er vigtigst

Og højere priser på madsvarer gør ondt hos de danske forbrugere.

Ifølge en Voxmeter-undersøgelse lavet for Arbejdernes Landsbank prioriterer danske kunder nemlig prisen som det absolut vigtigste, når de handler ind.

Herefter følger kvalitet og smag som vigtige parametre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uigphotos384471.jpg
 Foto: MEGA

Prisen på pasta er steget voldsomt det seneste år. Foto: MEGA

I en pressemeddelelse mandag formiddag konstaterer Danmarks Statistik således, at en række af de mest almindelige dagligvarer er blevet dyrere:

"Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed."

Det stiger mest

Natur- og bygas: 96,15 procent.

Gas: 92,25 procent.

Elektricitet: 44,26 procent.

Diesel: 26,93 procent.

Flydende brændsel: 25,9 procent.

Brændstof: 25,66 procent.

Benzin: 25,35 procent.

Pastaprodukter og couscous: 24,31 procent.

Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer: 19,86 procent.

Smør, margarine og spiseolier: 18,25 procent.

Babymad: 16,72 procent.

Smør: 16,35 procent.

Andre større husholdningsapparater: 14,85 procent.

Mælk med lavt fedtindhold, frisk: 14,7 procent.

Havemøbler: 14,55 procent.

Mælk, frisk: 14,26 procent.

Yoghurt: 13,96 procent.

Bærbar lyd, CD-afspiller o.l.: 13,72 procent.

Materialer til vedligeholdelse og reparation af bolig: 13,28 procent.

Kaffe: 13,09 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Alene i februar steg forbrugerpriserne med 4,8 procent sammenlignet med februar sidste år. Men der er altså særlige fødevarer som har fået et markant nøk op:

"For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021."

Derimod kan man glæde sig over, at frosne skaldyr, ris og æg er blevet billigere.

SENESTE: Dine frikadeller bliver dyrere

Sponsoreret indhold