Nyheder17. oktober 2008

Madonna: Sang for Guy

Popdronningen sendte en smertefuld hilsen til sin snart-eksmand under koncerten i Boston få timer efter, at skilsmissen var blevet offentlig
Madonna langede kraftigt ud efter sin britiske ægtemand ved koncerten i Boston den 15. oktober
Madonna langede kraftigt ud efter sin britiske ægtemand ved koncerten i Boston den 15. oktober
 Foto: All Over

- Denne sang er til de følelsesmæssigt tilbagestående. I kender sikkert nogen, der er sådan. Guderne skal vide, at det gør jeg.

Sådan lød Madonnas tak-for-sidst-hilsen til ægtemanden, Guy Richie, 40, da hun optrådte i Boston blot få timer efter, at det var blevet offentliggjort, at hun og Guy skal skilles efter syv års ægteskab.

Madonna har i det hele taget ikke meget godt at sige om den britiske filminstruktørs evner til at indleve sig i sine medmennesker.

Kimen til bruddet blev efter sigende allerede lagt tilbage i 2005, da Madonna havde en slem rideulykke, hvor hun brækkede otte ben i kroppen, blandt andet fire ribben.

Mangel på sympati

- Fra det øjeblik Madonna styrtede ned fra hestens ryg, var ægteskabet dødsdømt. Alle de sammenstød, som parret har haft efter den dag, har bund i det der skete i forbindelse med den ulykke, udtaler en ven nær på parret til Sun.

Popdronningen følte, at Guy viste total mangel på kærlighed og sympati efter den smertefulde ulykke. Madonna, 50, lå flere døgn på hospitalet efter, at hun faldt af en polo-hest på landejendommen i Wiltshire på sin 47-års fødselsdag.

- Madonna havde store smerter og forventede, at Guy skulle slippe alt, hvad han havde i hænderne og sidde ved hendes side. I hendes hoved er det sådan alle ægtemænd bør gøre for at støtte deres kone, hvis hun har været igennem en traumatisk og måske endda livstruende ulykke. Men Guys måde at reagerer på var i stedet, det nogen vil kalde "meget britisk".

Følelsesmæssigt afstumpet

- I stedet for at overøse hende med kærlighed, sagde han bare. "Op igen. Du er jo sej. Du er tilbage på den hesteryg om kort tid", fortæller familievennen

Venner af Madonna siger, at hun giver Guys britiske skolegang skylden for at han er blevet så kold og afstumpet, og at hun aldrig mere vil involvere sig med en englænder.

Nu kommer kampen så til at stå, om hvor børnene skal vokse op. Guy vil gerne have at sønnen Rocco,8, bliver en rigtig London-dreng og at ungerne skal bo i London og Wiltshire og ha privatundervisning.

Madonna vil ha, at alle tre børn, Lourdres,12, Rocco,8, og David,3, skal vokse op i New York, hvor hun selv kommer fra.

Sponsoreret indhold