Nyheder4. april 2013

Lykkelige Lyngvild: Jeg er så stolt

Årets Masterchef taler ud om sejren
Jim Lyngvild har lakeret sit vædderkranium, så det er rent som en tallerken.
Jim Lyngvild har lakeret sit vædderkranium, så det er rent som en tallerken.
 Foto: Lars E/TV3



Så blev det endelig afgjort. Efter flere uger med bagning, stegning og braisering er vinderen af årets "Masterchef" endelig fundet.

Og til hans egen store overraskelse, er det Jim Lyngvild, der kan løfte trofæet efter den sidste bedømmelse og navnet på vinderen blev sagt højt.

- De fyrede sådan nogle kanoner af, så jeg blev så forskrækket, at jeg begyndte at skrige af grin. Jeg havde tudet så meget i løbet af dagen. Det var så åndsvagt, griner Jim Lyngvild over telefonen til seoghør.dk

Se Jim Lyngvild beklæde kraniet med oksekød

Jim Lyngvild elsker Knorr

Og det med Knorr, er ikke noget pjat. Faktisk havde Jim Lyngvild ikke de store forventninger til programmet, inden det startede.

- Jeg laver Knorr hver aften, så det er så sort. Jeg havde regnet med at blive stemt ud måske på andendagen. De to sidste sæsoner har jeg sagt nej, men har lært at mad er vildt interessant, og at jeg er god til det.

Men selvom han har imponeret dommerne gang på gang - han er blandt andet den deltager, der undervejs har fået flest førstepladser - så er det ikke bare et spørgsmål om at lave noget mad. Det var faktisk meget personligt for Jim Lyngvild, da han præsenterede sin vilde kreation - et vædderkranium beklædt med oksecarpaccio, med rygeostecreme i øjenhulerne, confiterede brisler i næsehulen, overhældt med terriyaki-sauce med rødbeder og brødcroutoner ved siden af.

- Jeg var enormt berørt. Jeg havde blottet mig selv fuldstændig med denne her ret. Så hvis de synes, det var ulækkert eller klamt, ville de faktisk også svine mig til. Så det var meget bevægende.

Jim Lyngvild - gal eller genial?

Den vilde ret fik da også dommerne til at løfte øjenbrynene.

- Vi ved ikke om du er gal eller genial, sagde de og det er da et kompliment, fortæller Jim Lyngvild, der med sin ret leger med et 1000 år gammelt tema om at ofre til guderne.

Men selvom dommerne var begejstrede, og han allerede er blevet spurgt, så kommer vi ikke til at se Jim Lyngvild beklæde flere vædderkranier med oksekød.

- Jeg ville ikke kunne gøre det igen. Ikke for at sætte mig selv i den samme liga, men Picasso ville jo heller ikke lave to malerier af samme motiv.

Fik du set, da deltagerne skulle slå et dyr ihjel?

Han har ingen planer om at skulle noget som helst med mad i fremtiden. Lige bortset fra, at han til efteråret udkommer med en politisk ukorrekt vikinge-kogebog.

- Det er mad, hvor der skal bruges masser af fedt og smør, griner årets "Masterchef".

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/1c915653284b4813bc278a3e234dffc5.jpg


Jim Lyngvild får et tillykkekram af Julie Berthelsen. (Foto: Lars E./TV3)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e55db12743db4b6b9515c91a229317b6.jpg


En grinende Jim Lyngvild bliver ønsket tillykke af Thomas Herman. (Foto: Lars E./TV3)

Sponsoreret indhold