Nyheder14. april 2016

Lukas Graham skal være far – sætter musikken på pause

Lukas Graham byder i efteråret sit første barn velkommen til verden, og det betyder, at det populære band fra fristaden skruer ned for musikken.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11111.jpg
 Foto: All Over

Han har oplevet den ene succes efter den anden. Han turnerer USA tyndt og er strøget til tops på hitlister over hele verden.

Men succesen stopper bestemt ikke dér for danske Lukas Graham.

I går kunne den populære sanger nemlig afsløre en sød hemmelighed: Til september skal han være far for første gang.

Læs HELE den fantastiske historie om Lukas Graham.

I et interview med Politiken fortalte Lukas Graham, at han glæder sig til, at to bliver til tre. Men han tilføjede, at den kommende titel som far også betyder en pause i musikken.

- Jeg er simpelthen så glad. Til september kommer der en lille guldklump til verden, og vi glæder os helt utroligt meget, siger Lukas Graham til Politiken og tilføjer, at han ikke vil turnerer i et par måneder til efteråret, når den lille mini-Graham ser dagens lys:

- Der skal det handle om familien for mig, selvom jeg naturligvis burde være ude at spille og bakke pladen op. Men det her er jo uendeligt meget vigtigere.

Lukas Graham har heller aldrig lagt skjul på, at han vægtede familielivet højt. I flere af sine sange – blandt andet ’7 Years’ og ikke mindst i ’Happy Home’ – synger Lukas Graham om, hvor vigtigt familielivet er for ham.

Læs HELE den fantastiske historie om Lukas Graham.

”I grew up with a lot of love in a happy home
My daddy used to play me vinyl but now daddy´s gone
I used to practice with my mommy on the piano
I still get nervous every time I know she´s at a show
Now my family comes first before everyone
I had the perfect dad I wanna be the perfect son
Though I really feel sometimes I am on my own
I know I got a lot of love and a happy home”

Efter planen skal Lukas Graham optræde i Danmark tre gange i år. Han gæster således Tinderbox-festivalen i Odense, og han vil også spille i Aalborg og Østerbro i juni.

Se billeder af Lukas Graham i galleriet herunder:

Lukas Graham - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold