Nyheder16. august 2021

Lufthavns-kaos i Kabul: Flere styrtede i døden fra fly

Flere desperate afghanere har mistet livet i deres forsøg på at flygte fra landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210816-172555-2-1920x1193we.jpg
 Maxar Technologies Handout/EPA/Ritzau Scanpix

Kaosset i Kabuls lufthavn har kostet syv mennesker livet.

Afghanerne mistede livet, da de forsøgte at holde fast i et amerikansk militærfly, som lettede. Sådan lyder det fra amerikanske myndigheder ifølge AP.

Tusindvis af afghanere løb søndag ud på lufthavnens asfalt i et desperat forsøg på at undslippe Taliban-erobringen af deres land.

Flere var så desperate for at komme væk, at de altså klingede sig til de amerikanske fly. Da det ikke var muligt for personerne at holde fast, da flyet først var i luften, styrtede de i døden.

SE og HØR kunne tidligere mandag fortælle om de voldsomme scener, der udspillede sig i Kabuls lufthavn. Det er ganske voldsomt, og der florerer blandt andet videoer, det har fanget de fatale øjeblikke.

De store menneskemængder skyndte sig til lufthavnen i kølvandet på, at Taliban har overtaget styret i Afghanistans hovedstad.

Sponsoreret indhold