Frygtelige billeder: Desperate afghanere klamrer sig til fly
SE og HØR advarer om voldsomme billeder og videoer i denne artikel.
Mens Taliban hastigt overtager magten i Afghanistans hovedstad, tilspidses situationen for civilbefolkningen time for time.
Lufthavnen i Kabul er siden søndag blevet stormet af desperate mennesker, der frygter for deres liv, og som for alt i verden ønsker at forlade landet.
Nye, skrækkelige billeder florerer mandag eftermiddag på de sociale medier – herunder især Twitter og Facebook. Flere mennesker ses klamre sig til undersiden af et stort amerikansk militærfly, der som et af de eneste letter fra området.
Den danske korrespondent Puk Damsgård, der selv blev hentet ud af Kabul søndag eftermiddag, deler de gruopvækkende billeder på sin Twitterprofil.
Også videoer af desperate afghanere, der falder fra et tilsvarende militærfly i luften, er begyndt at dukke op. Det er dog ifølge Metro ikke bekræftet, som der her er tale om et amerikansk fly.
Mindst fem mennesker har mistet livet i Kabuls lufthavn i deres forsøg på at flygte ud af landet.
Ifølge Metro.co.uk rapporterer et lokalt medie i Kabul, at beboere omkring lufthavnens huse er blevet ramt af ligene af tre unge mænd, som alle forsøgt at holde fast under et fly, der lettede fra hovedstaden.
Mandag har Pakistan har påtaget sig at hjælpe Danmark med at evakuere 431 afghanere, der har arbejdet for den danske regering.
Det oplyser den pakistanske udenrigsminister Shah Mahmood Qureshi.
Det er nemlig særligt lokale med vestlig tilknytning, som er udsatte efter Talibans magtovertagelse.