Nyheder8. december 2017

Lotte Friis: Drømmer om ny mediekarriere

– Jeg drømmer om at komme ind i medieverdenen, så jeg prøver på at arbejde mig hen imod det, fortæller Lotte Friis.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lotte-friis-ff.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

I april besluttede 29-årige Lotte Friis, at det var slut med professionel svømning.

Og det har hun ikke fortrudt.

– Jeg har snakket om, at jeg ville stoppe med at svømme, siden 2012, men jeg har bare udskudt det. Det var ikke nemt, og der var mange samtaler med familie, venner og min kæreste. Men på samme tid var det alligevel nemt. Da vi snakkede det igennem, kunne jeg godt mærke, at det var det rigtige at stoppe. Derfor er hun nu ved at finde et nyt ståsted i karrieren, siger den tidligere svømmer og fortsætter:

– Nu er jeg ikke svømmeren Lotte mere, så jeg skal finde ud af, hvad jeg så skal, fortæller hun.

Lotte Friis har dog en anelse om, hvor hun gerne vil hen.

– Jeg drømmer om at komme ind i medieverdenen, så jeg prøver på at arbejde mig hen imod det. Måske skal jeg også have en uddannelse, siger ekssvømmeren.

Hun har allerede fået en fod indenfor ved både radio og TV.

– Jeg er i praktik på Radio 100 som radiovært. Og jeg kommenterer svømning på TV2. Så jeg skal kommentere, når der er EM til december i København. Det er fedt, jeg kan være en del af det, selv om jeg ikke svømmer, jubler hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lotte-friis.jpg

Lotte Friis og Mads Vad (Foto: Thomas Laursen)

Lotte Friis er hjemmevant foran et kamera.

Både som svømmer og i forbindelse med, at hun i 2009 deltog i ”Vild med dans” sammen med Mads Vad og senest i ”Til middag hos” på TV3.

Nu drømmer hun altså om at arbejde i radio- eller TV-verdenen.

Læs mere om Lotte Friis i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold