L.O.C. gik fest-amok med 1,2 mio kr.

Foto: Niels S. Andersen

Hvad ville du gøre, hvis der pludselig stod en masse penge på din bankkonto, som du ikke lige troede der skulle være der?

Den oplevelse havde L.O.C. i starten af karrieren, og han fik altså brugt løs. Det fortæller han i et stort interview i Børsen.

L.O.C., der i dag helt sikkert tjener rigeligt og lige nu nyder livet som nybagt far til lille Constantin, som han har med Christiane Schaumburg-Müller, levede under ganske andre vilkår, da han var ved at få gang i karrieren.

- Da jeg begyndte at få succes rent musikalsk, skete der noget. Jeg var vant til, at min manager, Jonas Fjelding, som har fulgt mig fra starten, satte 400 kr. ind på min konto hver uge, så jeg havde til mad og drikke. Og det var egentlig fint. Jeg sov rundt omkring på sofaer og gik meget i byen, jeg havde min musik, og det var cool, siger Liam O'Connor til Børsen.

- Men så kom den store gevinst. Jeg husker det tydeligt. Det var lige efter mit andet album - "Inkarneret" - som udkom i 2003. Jeg boede dengang ude i et studie, hvor jeg sov på en sofa. På et tidspunkt er jeg på vej ned til en hæveautomat for at skaffe nogle kontanter. Jeg husker, at jeg står foran automaten og ser en masse nuller på displayet. Det første, jeg tænker, er bare: "Shit mand, jeg er gået i minus." Det var ren refleks. Men så prøver jeg alligevel at hæve 2000 kr., som var beløbsgrænsen dengang, og de kommer sgu ud. Og der er stadig masser af nuller foran mig. Så jeg går ind i banken - en Nordea-filial - og beder damen bag skranken om at give mig 20.000 kr., for jeg er sikker på, at de har begået en fejl. Men nej, hun giver mig sgu pengene. Nu er det bare om at udnytte det, tænker jeg og løber tilbage til studiet, hvor jeg siger til drengene, at banken har fucked op, og nu skal vi i byen, forklarer L.O.C. - og der bliver festet løs for de mange penge ekstra, som pludselig er dukket op.

Men der var en grund til pengene, og det var ikke meningen, de bare skulle fyres af på fester. Det finder L.O.C. ud af, da manageren ringer til ham:

- Jonas siger til mig, at jeg skal være opmærksom på, at der ryger nogle penge ind på min konto, som er afregning for mine liveoptrædender samt royalties for mit pladesalg. Halvdelen skal vi have lagt til side til Skat. Jeg spørger ham, hvor mange penge, det drejer sig om, og så siger han 1,2 mio. kr. "Fuck," tænker jeg og siger straks til drengene, at festen slutter her. "Det er sgu mine penge, i bruger. Giv mig dem tilbage", siger Liam O'Connor til Børsen.

Se flere billeder af Christiane og L.O.C. her: 

Christiane og L.O.C.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close