Nyheder9. april 2015

Lise Nørgaard skyndte sig efter Hitler

Den kendte forfatter husker tilbage på den triste dag for 75 år siden
Af af
I dag er det 75 år siden Danmark blev besat. 97-årige Lise Nørgaard husker tilbage
I dag er det 75 år siden Danmark blev besat. 97-årige Lise Nørgaard husker tilbage
 Foto: Dan Mariegaard



Lise Nørgaard er én af de kendte danskere, som tydeligt husker den dag for præcis 75 år siden. Faktisk slog hun øjnene op til besættelsen, da portnerkonen i hendes ejendom kom styrtende ind med den ulyksalige besked "Tyskerne er over os!". Det fortæller "Matador"-skaberen i et interview med Kristeligt Dagblad

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard: Facebook er åndssvagt!

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard: Holger var en god ven

Hendes første impuls var at skynde sig ud ad døren, stadig i natkjole, til sin redaktion på Roskilde Dagblad, hvor hun arbejdede dengang.

- Den morgen i 1940 sprang jeg hastigt ud af sengen, stak benene i et par gummistøvler, slog frakken om min natkjole og spurtede så ellers de 200 meter ned ad Hersegade og op til Roskilde Dagblad, hvor jeg var ansat som journalist. På trappen til avisen stødte jeg sammen med redaktøren, der kom løbende ned fra sin lejlighed. Vi så på hinanden og råbte 'Hitler!'.

På sit kontor havde Lise Nørgaard nemlig en sprællemand hængende, der forestillede Hitler.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/935aadeccd43455080b657b681e90956.jpg


Tyske soldater i København - ca. 1940 (Foto: All Over)

Den uddannede journalist har altid haft en sans for det humoristiske, og morskaben havde da også været stor over den lille papfigur, der kunne både sprælle og heile. Nu måtte den dog brændes i fyret for ikke at de tyske soldater skulle se den. Samme dag fik mange redaktioner ganske rigtigt et besøg af tyske tropper, men Lise ville nu alligevel ønske, at hun havde beholdt den lille dukke til senere morskab.

Sponsoreret indhold