Lise Nørgaard: Han var en god ven

Lise Nørgaard og Holger Juul Hansen var gode venner siden de mødte hinanden i 1960\'erne.

Lise Nørgaard og Holger Juul Hansen var gode venner siden de mødte hinanden i 1960'erne.

Foto: Peter Grosen



Danmark vågnede her til morgen op til den triste nyhed om, at Holger Juul Hansen har lukket sine øjne for sidste gang.

Det gælder også hans nære ven, Lise Nørgaard, som han jo arbejdede sammen med på kæmpesuccessen "Matador".

Se billeder fra Holger Juul Hansens liv her

Hun fortæller, at de har kendt hinanden siden 1960'erne, hvor Holger Juul Hansen spillede med i hendes første film "Med mor bag rattet". Og at Holger Juul Hansen var en god ven.

- Jeg tænker meget på Inge nu. De havde et ualmindeligt godt ægteskab. Hun har været ved hans side og hans store støtte igennem den svære tid, siger Lise Nørgaard.

De to venner så dog ikke så meget til hinanden i de sidste år.

- Han forsømte aldrig at sende hilsner til jul og fødselsdag, så jeg kunne jo følge ham til det sidste. Det må have kostet ham store anstrengelser til sidst at holde kontakten.
De sidste gange, jeg ville have ham herud, var han for svag til at komme, fortæller Lise Nørgaard til Ekstra Bladet.

Holger Juul Hansen er død

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close