Lis Sørensen: Rygestop kan koste karrieren
Når Lis Sørensen har sat sig for noget, er hun så fokuseret på at gennemføre, at det må koste hvad det vil.
Denne gang gælder det cigaretterne. De skal lægges på hylden, og for at være sikker på, at de bliver der, har Lis Sørensen indgået et noget makabert væddemål med sin veninde.
Et væddemål, der hvis hun taber meget nemt kan blive enden på hendes lange karriere i dansk musik.
Lis Sørensen har nemlig lovet sin veninde, at hun donerer 15.000 kroner til de danske nazisters leder Jonni Hansen, hvis hun så meget som tager et enkelt sug mere på en smøg.
Derudover skal sangeren også give 15.000 kroner af sin formue til lederen af Faderhuset Ruth Evensen. Og for at være sikker på, at hun ikke falder for fristelsen, skal donationerne foregå i fuld offentlighed.
Basim: Synger med Lis Sørensen
Dermed er Lis Sørensens rygestop så godt som fuldført.
- Hvis det sker, er livet nærmest slut. Ens venner falder fra, og telefonen holder op med at ringe. Så jeg begynder ikke at ryge igen, forsikrer sangeren til Århus Stiftstidende.