Nyheder31. oktober 2009

Sidse Babett Knudsen: Rygestop er opreklameret

Skuespilleren forsøger igen at kvitte smøgerne, men det er ikke altid lige let
Sidse Babett Knudsen er i fuldt sving med sit 2. rygestop
Sidse Babett Knudsen er i fuldt sving med sit 2. rygestop
 Foto: Michael Medgyesi

40-årige Sidse Babett Knudsen har efter et langt liv som ryger besluttet sig for at forsøge at holde op.

Hun har allerede været røgfri i 2 år tidligere, men faldt tilbage til cigaretterne. Derfor er hun ikke sikker på, at hun kan holde sig helt fra smøgerne.

- Jeg må sgu sige, at rygestop er ret opreklameret, sagde hun, da hun røgfri ankom til premieren på tegnefilmen "Æblet & Ormen".

Den 40-årige skuespiller har heller ikke ligefrem ligget på den lade side, når det kommer til at ryge.

- Jeg røg vel en god pakke om dagen, og nej, det var ikke meget milde mentolcigaretter, bare almindelige, men det var alligevel for meget for mig. Nu er jeg holdt op, sukkede skuespilleren og så lettere misfornøjet ud.

Det eneste positive, Sidse Babett Knudsen kan få øje på i forbindelse med rygestoppet er, at hendes kondition er blevet en smule bedre.

Sponsoreret indhold