Nyheder26. juni 2014

Lines mor om kammeraters hyldest: Det er meget overvældende

Nåede aldrig at blive student – sådan hyldede klassen hende
Af af
Lines mor er meget rørt over klassekammeraternes gestus
Lines mor er meget rørt over klassekammeraternes gestus
 Foto: Privat og Facebook



Et ordsprog siger, at ét billede kan sige mere end 1000 ord - og røre endnu flere. Og netop ét billede fik i dag en helt speciel betydning og har rørt et forældrepar dybt.

Billedet er taget på en kirkegård i Fredericia og viser 15 røde studenterhuer, der nænsomt er placeret ved siden af en grav.

Ét rørende billede med en meget trist historie bag.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0a84f83cb79e45c0b9fe8b766e235933.jpg



De 15 røde studenterhuer til ære for Line (Foto: Facebook)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/60784a9856984ed5a97b89b506fa3311.jpg


Line blev kun 17 år (Foto: Privat)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/dde79850566647458d122ac9760b3e4e.jpg



Line fik de første symptomer i 2011 - trods en kæmpe fightervilje vandt kræften til sidst (Foto: Privat)


For eleverne i 3.C på Fredericia Gymnasium havde lagt huerne til ære for deres klassekammerat Line Riis Strini. Den lyshårede pige nåede aldrig at opleve dét at blive student eller køre hestevogn.

Line tabte kampen mod kræft sidste år - i en alder af blot 17 år.

Billedet af de 15 røde studenterhuer ved Lines grav er blevet delt tusindvis af gange, og danskerne roser klassekammeraterne for deres hjertevarme gestus.

LÆS OGSÅ: Line nåede aldrig at blive student, så vennerne gjorde dette
LÆS OGSÅ: Tusinder hylder gymnasieklasse: Hvor er det smukt

Hjemme i Fredericia sidder mor, Ann Riis Strini, og kan slet ikke forstå det. Hun er meget overvældet over alt dét, der er sket, fortæller hun til SE og HØR:

- Det er overvældende. Meget overvældende. Line har rørt mange, og det er dejligt at vide. Det er en dejlig gestus over for hende, det er slet ikke til at forstå, siger Ann Riis Strini til SE og HØR og tilføjer, at det ikke er hende, der skal være historien i dag - det skal være Lines klassekammerater.

Det var tilbage i oktober 2011, at livet tog en uventet drejning for den kønne lyshårede pige. Hun begyndte at føle sig utilpas og svimmel. I marts 2012 kom så den frygtelige besked: Line havde kræft i hjernen.

Line kom i behandling, der blandt andet omfattede kemo og operation.

Men trods hendes fightervilje døde Line alt for tidligt, 18. marts 2013.

Midt i kræftforløbet fik familien fremstillet en plakat med citater fra Line. Plakaten kan stadig købes. Den koster kr. 100,- + evt. forsendelse og alt går til børnecancerfonden.

Du kan købe plakaten her.

Sponsoreret indhold