Politiet tilkaldt: Line Baun strippede på tysk restaurant

Line Baun Danielsen er nok en af de mest erfarne kvinder i den danske mediebranche.

Line Baun Danielsen er nok en af de mest erfarne kvinder i den danske mediebranche.

Foto: All Over

De sidste par dage har herrelandsholdets ”store patter” fyldt en del hos danskerne. For var og er det i orden, at Christian Eriksen og co. skrålede ”store patter” i omklædningsrummet efter deres sensationelle 5-1 sejr over Irland tilbage i november?

JA, mener TV-vært Line Baun, der nu blander sig i debatten. På sin blog og over for Ekstra Bladet fastslår hun, at ”vi er kommet for langt ud, hvis et sportshold ikke må ”skeje” lidt ud og råbe det, de har lyst til i et omklædningsrum uden at blive kaldt sexister”.

Og så tilføjer Line Baun, at hun selv har råbt – og gjort – dét, der var værre fra sin tid som ishockeyspiller.

- Jeg har klædt om med piger og drenge. Jeg har skrålet med på de værste kampråb. Jeg har taget ord som pik, kusse, lebbe, spadser og patter i min mund sammen med mine kvindelige holdkammerater. Vi har vi har strippet på restauranter i udlandet. Vi har moonet (altså vist bar røv – hvis man må sige røv) i busserne på vej hjem fra turneringer. Vi har bøvset højlydt om kap. Og jeg kunne blive ved, skriver Line Baun blandt andet på sin blog.

Christian Eriksen efter den sensationelle 5-1 sejr (og med en BH påsat...)

Christian Eriksen og resten af herrelandsholdets "store patter" blev et emne for fodboldens etiske råd. Fotoillustration: All Over og SE og HØR

Line Baun, der i 80'erne var en af landets bedste kvindelige ishockeyspillere, uddyber sine holdninger over for Ekstra Bladet, hvor hun blandt andet fortæller om én særlig episode, der endte med at politiet kom.

-  Min ishockeykæde og jeg strippede i vores ishockeyudstyr på et hotel i Düsseldorf. Da vi kom i skridtbeskytteren havnede min i suppen hos en gæst i restauranten, som blev så vred, at han tilkaldte politiet. Vi blev sendt tilbage på vores værelser og blev ikke klædt af til skindet, siger hun med et grin til Ekstra Bladet.

Sagen om herrelandsholdets store patter endte hos fodboldens Etiske Råd, der torsdag tog stilling til, om det var i orden, at patte-ordene blev brugt.

Per Larsen, som er formand for den uvildige instans oprettet af DBU, fortalte efterfølgende til TV 2, at det ikke var det helt store etiske problem, men at sagen alligevel gav anledning til debat og til at nogle følte sig stødt.

- Vi har ikke taget stilling til, om de er gået over nogen streg. Vi har bare konstateret, at nogle mener, de er gået over stregen, og det har givet anledning til, at man lige diskuterer og siger ”skal vi ikke lige være opmærksomme på denne problemstilling og måske finde en eller anden model, der gør, at vi ikke kommer til at støde nogen undervejs?”. Og så sætter vi punktum i sagen, fortalte Per Larsen efterfølgende til TV 2.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close