Nyheder8. maj 2013

Linda Andrews: Stiller op imod Danmark i Grand Prix'et

Den tidligere X Factor-vinder synger for Slovenien på tirsdag
Af af
Hva' er nu den af, Linda? Slovenien frem for Danmark?
Hva' er nu den af, Linda? Slovenien frem for Danmark?
 Foto: All Over



Det halve af Danmark - og hele Færøerne - stemte hende i top i 2009-udgaven af "X Factor".

Men Linda Andrews' egen nationalfølelse ligger måske på knap så stort et sted.

I hvert fald kæmper den søde sangerinde imod Danmark, når Det Europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen fra på tirsdag i Malmø.

Melodi Grand Prix: Dropper kavalergangen

Her stiller dansk-færingen nemlig op for Slovenien.

- Jeg fik en forespørgsel på Facebook fra den slovenske delegation. Først troede jeg, det var en joke, men den var god nok. Og jeg sagde straks ja, siger Linda Andrews til DR's eget Melodi Grand Prix-site.

Her gør sangfuglen dog meget ud af, at hun blot er på arbejde - og ikke på den måde stiller op for Slovenien.

Linda Andrews: "X Factor" har ruineret mig

Om Lindas korsang bringer balkan-landet frem til en topplacering er særdeles tvivlsomt - og danske Emmelie de Forest behøver vist ikke at frygte Linda, forsangeren Hannah Mancini og co.

Danskeren er fortsat tårnhøj favorit til at løbe med hele molevitten i Malmø.

Se Emmelie de Forest og Danmark mod bl.a. Linda Andrews og Slovenien i den første Eurovision Song Contest-semifinale på tirsdag aften fra klokken 21 på DR.



Sponsoreret indhold