X Factor28. marts 2009

Linda Andrews: "X Factor" har ruineret mig

Vinderen har satset alt på en karriere som sangstjerne
Linda har brugt rub og stub på "X Factor"
Linda har brugt rub og stub på "X Factor"
 Foto: Thomas Laursen

Linda Andrews sendte en kærlig tanke til sin bankrådgiver kort tid efter, at hun kunne kalde sig vinder af "X Factor" 2009.

Den 35-årige, enlige mor til Celeste og har nemlig ikke tjent en krone de sidste 3 måneder.
Hun har sagt nej til alle jobs for at dedikere sig 100 procent til X Factor-projektet.

- Jeg er jo ikke ung og bor hjemme ligesom nogle af de andre deltagere. Så jeg har taget fri for at kunne dedikere mig helt til "X Factor". Så ja, det har kostet mig en masse penge, men man bliver jo nødt til at satse en gang imellem, siger hun.

Jeg har satset alt

Det betyder, at hun har tæret på en opsparing og en gedigen kassekredit, som hendes bank, trods finanskrisen, har sagt god for. Hun vil ikke ud med, hvor meget det har kostet hende at deltage i programmet men hun siger:

- Jeg har satset alt. Men jeg har ingen penge nu. Jeg har lige akkurat betalt husleje for denne måned, fortæller Linda.

På trods af X Factor-stjernens trængte økonomi må hun alligevel slide lidt på dankortet i den kommende weekend. Hun har nemlig lovet datteren en Nintendo Wii, hvis hun vandt, og den har Celeste tænkt sig at indkasserer i nærmeste fremtid.

Sponsoreret indhold