Lina Rafn: ”X Factor” er ikke min prioritet

Vi kender hende som dommer i ”X Factor” – men Lina Rafn sidder ikke selv klar foran TV-skærmen fredag aften.

Vi kender hende som dommer i ”X Factor” – men Lina Rafn sidder ikke selv klar foran TV-skærmen fredag aften.

(Foto: Thomas Laursen)

Fredag efter fredag sidder over en million danskere foran skærmen og ser ”X Factor” – men til trods for at Lina Rafn i fire sæsoner har været dommer i TV-programmet, er hun ikke en af dem.

– Jeg må indrømme, at det ligger, samtidig med at jeg putter min datter – og det prioriterer jeg sgu bare. Hun gider ikke se det, siger Lina Rafn om datteren Karmen, som fylder syv år til marts.

Og den 40-årige sangfugl savner heller ikke at sidde i talentshowets dommerpanel. 

– Det gør jeg ikke. Det er otte måneder ud af kalenderen hver gang. Det er meget sjovere at være ude at spille og skrive musik, fortæller sangerinden, som for tiden har nok at se til.

Infernal udgiver nemlig ny musik til marts, hvorefter den står på jubilæumsturné. Også på hjemmefronten er Lina godt spændt for med en meget selvbevidst datter, som hun har sammen med partneren Kasper Pertho.

– Hun er sådan hokus pokus, mig i fokus hele tiden.  Så vi kæmper med, at bare fordi nogen kan noget, hun ikke kan, så er de ikke dumme. Heldigvis får jeg snakket vildt meget med min mor om det, og hun beroliger mig med, at jeg var nøjagtig ligesådan i den alder, før kanterne blev slebet til. Så jeg skal ikke bekymre mig så meget. Men hold da op. Man skal lige tælle til ti. Men det er fint … og hårdt, siger den 40-årige sangerinde, der sammen med Paw Lagermann udgør Infernal. 

Den danske pop/dance-duo gæster bl.a. Samsø Festivalen, Skive Festivalen og SmukFest i år. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close