
Leo efter sygdom: Nu kan han selv komme i tøjet

Leo fra den landskendte duo 'Sussi og Leo' har stadig lidt skavanker med benet efter, han i sommer fald ned fra en stige og brækkede hoften.
– Jeg har meget få men. Nu er det kun sokkerne, der er problemet, fortæller Leo til Se og HØR.
Han har gjort store fremskridt, og det er lige før, han selv kan tage tøj på nu.
- I begyndelsen kunne jeg hverken tage tøj af eller på, fortsætter han.
Og det var et problem, da parret ikke har samme sengetider.


Sussi og Leo: Det ville vi gerne have været
- Jeg går næsten altid i seng nogle timer efter Sussi, så jeg måtte vække hende for at komme ud af tøjet. Til sidst kunne hun det i søvne, griner Leo og stopper piben.
I forbindelse med ulykken tidligere på året blev Leo også ramt af dobbelt nyresvigt, og leveren så heller ikke for godt ud.
I dag er alting i orden, og både han og Sussi træner flittigt hver dag.