Nyheder8. maj 2018

Lars H.U.G. og Michael Bundesen i spændende samarbejde

Lars H.U.G. udstiller nu med Shu-bi-dua-legenden Michael Bundesen i hovedstaden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_h.u.g.jpg
 (Foto: Galleri Puls Art)

Hvis man går og tror, at Lars H.U.G. er popsnedker, der nu er blevet kunstmaler, kan man godt tro om.

Faktisk er det lige omvendt, og nu åbner H.U.G. en udstilling med Shu-bi-dua-legenden Michael Bundesen.

– Det er en stor glæde at kunne præsentere Lars H.U.G. sammen med Michael Bundesen i vores nye flotte galleri. Jeg tror, Lars og Michael har ramt os alle, fordi de laver kunst med hjertet. Det gælder både deres musik og deres visuelle kunst, siger galleriejer Henrik Elnegaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/michael_bundesen.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

68-årige Michael Bundesen måtte indstille musikkarrieren efter to blodpropper i hjernen. Nu er han billedkunstner. (Foto: Mikael Rieck)

Selve udstillingen hedder "Den HUGske streg", og kommer til at kunne opleves hos Galleri Puls Art på Smallegade på Frederiksberg.

Michael Bundesen ligger ikke på den lade side, når det kommer til kunst. Det er blot en måned siden, at han præsenterede sin udstilling "Knald på kunsten", der blev et kæmpe tilløbstykke i Jylland.

"Den HUGske streg" åbner lørdag den 12 maj.

Sponsoreret indhold