Nyheder20. september 2017

"Landmand"-Brian afslører: Det skete under lagnet

Der blev i den grad hygget i tirsdagens afsnit af ”Landmand søger kærlighed”, da pigerne flyttede ind hos landmanden Brian. Og én af pigerne, Anna, var endda så heldig, at hun raflede sig til en nat med den nordjyske landmand. Nu afslører Brian, om der skete noget under lagnerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_tv_2.jpg
 (Foto: TV 2)

Der var både drama og hygge i tirsdagens afsnit af ”Landmand søger kærlighed”. Den sønderjyske landmand Willi valgte uden varsel at trække sig fra programmet – mens der modsat blev hygget på højeste plan hos den nordjyske landmand Brian.

De tre friske piger Ulla, Susanne og Anna flyttede ind hos den gæve landmand, og der gik der ikke lang tid, før at pigerne fik en fiks idé:

De ville spille terninger om, hvem der skulle have æren af at sove sammen med Brian i hans seng.

Det blev Anna, der løb med sejren. Og nu afslører Brian, om der skete noget under lagnerne den følgende aften og nat.

Til Realityportalen.dk fortæller Brian, at det blev til lidt kys, som man også så på TV. Men ellers ikke mere:

– Produktionsholdet spurgte, om der var plads til et lille godnatkys, og det var der selvfølgelig. Så var de glade, og så kunne de gå hjem med kameraerne. Men mere skete der faktisk ikke mellem Anna og mig den aften. Det blev bare til lidt kys, siger Brian til Relityportalen.dk og tilføjer:

- Jeg har det sådan, at de tre piger skal behandles nøjagtigt ens, så de alle føler sig velkomne. Men det var dejligt at have lidt alenetid med Anna, så jeg også kunne få snakket lidt med hende. Og så var hun da også lidt mere kærlig, da vi lige kom på tomandshånd, fortæller Brian til Realityportalen.dk.

Det var altså også i tirsdagens afsnit, at den sønderjyske landmand Willi smed noget af en bombe, da han bekendtgjorde, at han forlod programmet med øjeblikkelig virkning.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landmanden_willi.jpg
 (Foto: TV 2)

Landmanden Willi forlod programmet tirsdag aften. Foto: TV 2

Han kaldte det hele for ”tamt” og fastslog over for en tydeligt overrasket Lene Beier, at ”ingen af kvinderne tændte ham”.

- Det er lidt tamt det hele. Jeg kan ikke. Der er ingen af dem, der tænder mig. Jeg er simpelthen nødt til at melde fra, sagde Willi i tirsdagens afsnit, før at han tilføjede, at ”Tine havde nok i sig selv”, mens Lone mindede ham om en ekskæreste.

- En bliver sorteret fra, fordi hun er for ung, og en anden bliver sorteret fra, fordi du ikke kan holde ud til at høre på hende, konstaterede Lene Beier, mens Willi tilføjede, at han ”først og fremmest havde regnet med, at der var flere breve at vælge imellem”.

Lene Beier ville dog gerne vide, om Willi selv syntes, at han havde givet pigerne en fair chance – og så spurgte hun ham også ind til, hvorfor han overhoved havde tilmeldt sig programmet, hvis han ikke ville bruge mere tid sammen med pigerne:

- Fordi jeg havde regnet med, at jeg ville finde noget herigennem. Men det har vist sig, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen af dem, lød svaret fra Willi.

Men nu afslører én af Willis dates, at der lå noget andet bag landmandens pludselige exit.

I det nye SE og HØR, der er på gaden i dag, fortæller daten Tine, at der ifølge hende var en anden grund til, hvorfor landmanden Willi ikke følte behov for at fortsætte i programmet.

Køb SE og HØR, der er på gaden i dag, og læs blandt andet:

- Tine fra ”Landmand søger kærlighed”: Jeg fik at vide, at Willi havde en kæreste i forvejen

- Tine fra ”Landmand søger kærlighed”: Han var skidesur og barnlig

- Lene Beier fra ”Landmand søger kærlighed”: Det var vildt ærgerligt

https://imgix.seoghoer.dk/se_og_hoer.jpg

Landmand søger kærlighed 2017 - landmændene

Sponsoreret indhold