Nyheder11. november 2013

"For lækker.."-Daniel: Undskyld, jeg var et svin

Bølgerne har gået højt i realityland på det seneste
Daniel er ked af sin meget dårlige opførsel og kan slet ikke kende sig selv
Daniel er ked af sin meget dårlige opførsel og kan slet ikke kende sig selv
 Foto: Thomas Laursen



- Det er mig, der har dummet mig. Jeg prøver ikke, at forsvare det jeg har gjort og skrevet. For det kan ikke forsvares. Det var dumt og forkert. Og jeg er ked af det.
Jeg vil gerne sige undskyld til Sheila Maria og til alle, som jeg har stødt med mine udtalelser. Undskyld.

Se også: Irina støtter Sheila Maria

Sådan siger "For lækker til KBH"-deltageren Daniel efter fire dage i helvede.

Udtalelserne, som han henviser til, er private sms'er og Facebookbeskeder, som blev sendt mellem ham og Paradise Hotel-deltageren Sheila Maria, som sidenhen er blevet offentliggjort.

Det hele startede efter en våd nat i byen, hvor Daniel og Sheila Maria endte i seng sammen. Som de fleste ved, kan ubeskyttet sex resultere i graviditet. Og det var lige, hvad det gjorde. Sheila Maria blev gravid og ville egentlig gerne beholde barnet. Hun underrettede naturligvis den kommende fader, som smukt kvitterede med meget grimme ord og hadefulde sms'er. Noget han fortryder meget.

Læs hele historien og alle sms'erne her

- Jeg var i en presset situation og skrev beskederne i vrede og frustration. Det undskylder ikke noget, og jeg fortryder det så meget. Jeg indrømmer, at jeg lyder som det største møgsvin i de beskeder. Jeg kan ikke engang genkende mig selv, siger en tydeligt påvirket Daniel.

Efter hele episoden endte på nettet, har Daniel modtaget flere ubehagelige hendvendelser og tør knapt gå på gaden. Alle ubehagelighederne har dog lært den lækre fyr en ting eller to.

- Jeg plejede at være meget præventionsforskrækket, men nu har jeg indset, at det ikke nytter noget. Fremover vil jeg passe bedre på. Jeg vil også tænke mig om, før jeg skriver og siger noget. Det er svært at alt, hvad jeg siger og skriver lige pludselig er interessant for andre.

Se også, hvem af "For Lækker.."-deltagerne der er blevet klubmedejer

Daniel håber, at gassen snart går af ballonen, og at han igen kan bevæge sig frit uden at møde trusler og tilråb. Han er klar over, at en opførsel, som den, han lagde for dagen, ikke bare bliver glemt i løbet af en nat, og det forventer han heller ikke.

- Jeg er faktisk en meget sympatisk fyr. Det udstråler de beskeder slet ikke, og det ved jeg godt. Jeg er ked af det. Undskyld.

Sheila Maria har ufrivilligt aborteret sidenhen.




Sponsoreret indhold