Nyheder28. november 2021

Læger gjorde chokfund hos 45-årig kvinde: Havde proppet et helt drikkeglas op i vagina

Læger på et tunesisk hospital gjorde et højst besynderligt fund i en 45-årig kvindes blære
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/glasikvinde.jpg
 Foto: Urology Case Reports

Da en 45-årig kvinde meldte sin ankomst på en skadestue i Tunesien med vandladningsproblemer, viste det sig, at det var en noget overraskende årsag, der var skyld i kvindens kvaler.

I Urology Case Reports beskriver læger, hvordan fysiske undersøgelser af kvinden umiddelbart ikke kunne afsløre, hvad der var galt med kvinden.

Det var først, da der blev taget røntgenbilleder, at lægerne kunne se, at kvinden gemte på en noget bizar - og langvarig - hemmelighed.

Røntgenbillederne afslørede nemlig en "gigantisk sten", der målte 8x7x8 cm.

Kvinden blev lagt i narkose og opereret for nyresten, og inden i den gigantiske nyresten gemte der sig noget af en overraskelse.

Da "skallen" på stenen blev brudt, gemte den nemlig på et grønt vandglas, som efter sit lange ophold i kvindens blære altså var blevet omkranset af udkrystalliserede salte i hendes indre.

Den kvindelige patient krøb til korset og erkendte, at hun for hele fire år siden havde stukket glasset op i vagina af "erotiske årsager", som det fremgår af lægernes beretning.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/1-s2.0-s2214442021003831-gr2_lrg.jpg
 Foto: Urology Case Reports

Glasset nåede at blive "forstenet" efter de fire år i kvindens blære. Foto: Urology Case Reports.

Efterfølgende nedbrød glasset vævet i hendes livmoder og vandrede over i blæren, hvor det blev "forstenet".

Efter to dage blev kvinden udskrevet, og en efterfølgende undersøgelse viste intet unormalt.

Lægerne forklarer, at det højst sandsynligt var en psykisk lidelse, der gav kvinden trang til at proppe fremmedlegemer op i sit underliv.

Sponsoreret indhold